TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg – Lunch: Svær omgang for spillerne

af | 30. mar 2026 | Nyheder

To gange tidligere har Danmark været Lunch-vært for ATG i marts måned, og da blev V4-spillet favoritpræget. I dag ser det sværere ud.

Da der sidst var Lunch-løb i Aalborg på en mandag – den 9. marts gav V4-spillet 1.364 kroner.

Den 23. marts var Skive værter og her var favoritterne endnu bedre til at indfri forventningerne og gevinsten i V4 blev blot 286 kroner.

I dag er der lagt op til et speget omgang i Aalborg, hvor der ikke er nogle store favoritter i V4-løbene, så kan det ende med en sekscifret gevinst som i går på Lunden?

Lady Zola med Nicklas Korfitsen sæsondebuterer i dag.
Foto Hesselborg Foto

Fra morgenstunden er sæsondebutanten 3 Lady Zola med Nicklas Korfitsen i 3. løb, der største favorit – afkrydset på 46%.

4-årige Lady Zola, der er helsøster til Eros Zola og halvsøster til Just a Lady, har også noget at leve op til, men en sæsondebut for en 4-årig hoppe, der tilmed ikke er specielt godt inde i løbet, er altid svær.

Løbet er udskrevet for heste under 105.000 kroner – Lady Zola har tjent 68.250 kr.

En anden 4-årig hoppe, der dog har startet i år, er 10 Lærke D med Morten Friis, der er med i 4. løb.

Lærke D er meldt perfekt ind i løbet, der er udskrevet for heste med max. 48.000 kroner, men for hopper med max. 63.000 kroner . Lærke D har tjent 62.750 kroner!!

Carsten Rabjerg har taget temperaturen på nogle af de startende i sin Staldsnak på Bet25, hvor Rene Kjær også er klar med sit tips til løbsdagen – klik her