TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg: Izabella Nordic atter et godt holdepunkt

af | 27. nov 2023 | Nyheder

Den 3-årige hoppe, Izabella Nordic med Nicklas Korfitsen går fra sejr til sejr og må være en godt holdepunkt i såvel V4 som i V5-spillet i Aalborg i eftermiddag.

Izabella Nordic har vundet seks ud af syv starter i år. Foto Burt Seeger

Bo Westergaard-trænede Izabella Nordic (Muscles Yankee med Nicklas Korfitsen er til start i 4. løb, V4-4 og V5-2 og efter sejren i opvisningsstil og i ny dansk rekord på Lunden den 12. november i 1,.14.2a/2000 m er det svært at se, hvem hun skulle kunne tabe til.

Ja, det med at tabe kender Izabella Nordic ikke meget til.

Hun har startet 7 gange og vundet 6 sejre!

Det med at ramme målstregen som vinder ligger til familien.

Hendes halvbroder, 5-årige Thai M Square (Broadway Hall) vandt i fjor 13 sejre i 15 starter og har i år vundet 8 sejre i 13 starter!

Der er ni totalisatorløb på programmet i Aalborg med start klokken 17.00, men allerede klokken 16.35 afvikles Prøveløbet, der har ekstra stor interesse, idet Extreme med Flemming Jensen her kommer til start!

Efter en mindre timeout er Rene Kjær igen klar på Bet 25 med tips til løbsdagen – klik her

Bet25-programmet med programsider, tips og kommentarer – klik her