Fra Jørgen Sthelis, amatørkusk og tidl. næstformand i Det Danske Travselskab har vi modtaget følgende indlæg i debatten omkring banelukninger

Sammenhold i dansk travsport.

Uanset hvilken plan det ender med, kan vi forhåbentlig være enige om, at vores fælles mål er, at dansk travsport ikke bare skal overleve, men også skal køre fremad.

Hvis nogen plan skal have chance for succes, er forudsætningen, at så mange som muligt er med på ideen.

Det er ikke meget Claus Nielsen og jeg har været enige om i vores nogenlunde lige lange karriere i travsporten, men det forslag han kommer med i dag, fortjener dog en seriøs debat. Det samme gælder forslaget fra Claus Bossow.

Men jeg synes, at det er en tragedie ,at nogen baner lukkes overhovedet, – det vil med garanti være begyndelsen til enden på dansk travsport.

Hvis ikke der er baner fordelt over hele landet, kommer vi aldrig til at genrejse travsporten. Jeg har tidligere  lagt et budget frem, som løste denne knude og gør det gerne igen.

Derfor, lad os nu bruge en måned på at mødes og strikke en fælles plan sammen, med deraf følgende beslutning, som forankres i et større sammenhold. I stedet for en plan som er sammenbrygget af en snæver styregruppe.

En sådan styregruppe vil aldrig have en chance for at samle nogen fordi, uanset hvad de kommer med, vil de kunne beskyldes for, at dyrke særinteresser.

Derfor vil deres plan aldrig kunne føre dansk travsport fremad.

Sammenhold og fælles mål er mantraet.

Og lad galoppen gøre det samme, det har vi andre ingen viden om.

Med Venlig Hilsen

Jørgen Sthelis