Er det tid til at gøre op med den måde dansk trav- og galopsport er organiseret på. Det spørgsmål stiller den fynske hesteejer, Ole Lund Christensen i et indlæg til Talerstolen,
FORENINGS- ELLER FORRETNINGSMODEL?
Indledningsvis en mÃ¥ske udfordrende pÃ¥stand: Hestevæddeløbssportens foreningsbaserede organisation og institutionelle opbygning bestÃ¥r i dag af “dekorative unyttigheder”!
De forskellige bestyrelser, som formelt er/burde være garanter for demokrati, åbenhed, medindflydelse, god drift styring, etc., er i bedste fald reelt ligegyldige.
Det er ganske få personer, der populært sagt kører med klatten.
Det kan man mÃ¥ske godt klandre dem for – men ret beset sÃ¥ er formalia jo i orden.
Grundlæggende er det sportens menige medlemmer og interessenter, der har svigtet gennem fatal passivitet.
I den forbindelse kunne det være interessant at vide, hvor mange der egentligt har læst HFF´s “Omverdensanalyse” fra 2015.
Denne pjece udmærker sig først og fremmest ved at blotlægge sportens udfordringer og udviklingsmuligheder.
Dens evt. ringe udbredelse indikerer ikke, at arbejdet har været værdiløst – snarere en slags godkendt tids- og ressourcespild, mÃ¥lgruppen taget i betragtning.
Forudsætningen for en medlemsbaseret forenings succes er, at medlemmerne, bestyrelse og lønnede medarbejdere har fælles mål, som man søger at realisere i harmonisk samarbejde.
Såfremt en af konstruktionens parter svigter, opstår disharmoni med risiko for krakelering og fejlslagen drift.
Man kan vel ikke sige, at dansk hestevæddeløb i dag er i den situation – endnu.
Men forskellige symptomer peger i den retning.
Derfor ville det være rettidig omhu at overveje, om ikke organisationsmodellen – som jo er en fiktiv ejerskabsmodel – bør ændres. I princippet ligesom de strukturændringer foreningslivet bag andelsbevægelsen i det øvrige DK har været nødt til at gennemføre siden 1960erne.
DHV`s nylig valgte formand, Keld Gregersen, formulerede i Væddeløbsbladet nr. 2/2015 tanker om forretningsmodellens fortrin frem for foreningsstrukturen.
En gennemgribende strukturændring kræver naturligvis et grundigt forarbejde, som selvsagt bliver lige så svært som uomgængeligt.
Men man kan lige sÃ¥ godt gøre en dyd af nødvendigheden, for markedet for frivillig indsats er brugt op – ulønnede ildsjæle er en uddøende race.
I dag er der ingen, der gør noget, før de får bekræftende svar på fordringen: Show me the money!
Med venlig hilsen
Ole Lund Christensen, Tommerup