På Romme-banen i Sverige har Jesper Hansen, Stutteri Wynns Nouchka di Quattro vundet for anden gang i træk og for sjette gang i år.
Det blev ”hårdt i mål” i tirsdagens 4. løb på Romme, og der måtte målfoto til for at kunne afgøre, at Mattias Djuse-trænede Nouchka di Quattro (Maharajah) med Magnus A. Djuse, havde vundet.
Nummer to over mål, Huit med Valentin Prevost har også dansk tilknytning, idet den er opdrættet af Bo Jondahl.
Med i den tætte opløbskamp var også Viva la Vida Face med Petter Lundberg.
De tre første heste over mål fik alle noteret 1.13.6a/2140 m.
Nouchka di Quattro fik 30.000 SEK – 19.300 DKK – i førstepræmie.
Den 4-årige hoppe, har nu vundet 6 sejre i 22 starter i karrieren og har tjent 590.788 SEK.