TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

15.000 til trav en normal oktobersøndag!

af | Nyheder

Der debatteres jævnligt – bland andet på Travservice’s Talerstolen – hvad der gik galt, da publikum forsvandt, og hvad der kan gøres for at få det tilbage. Findes de vises sten, eller kan man analysere sig frem til en konklusion?

Her kommer vi i hvert fald med lidt stof til eftertanke:

Den 31. oktober 1948 – altså modsvarende dag til den kommende søndag – var der trav på Amager Travbane. Det var en helt normal løbsdag med syv jævne løb, som dog krydredes med at være en såkaldt rundskuedag. Herom senere.

Ifølge omregningsmotoren oldmoney.dk har 1 krone i 1948 en værdi af 20.98 kr. – lad os sige 21 kr. – i dag. Med et rundskuehæfte i hånden kunne man gå ind for 1 krone, altså godt 20 kroner i dagens værdi. Det var altså billigere end i dag. Væddeløbsbladet skrev dagen efter:

”Der var så mange mennesker på banen, at man ikke kunne klare tilstrømningen. Udenfor stod folk i lange rækker længe efter, at løbene var begyndt, og stillede man sig ikke op ved totalisatorboderne umiddelbart efter, at et løb var kørt, fik man ikke spillet [til det næste løb]. Der var vel ca. 15.000 mennesker på banen, og omsætningen blev så fin som 381.000 kr. (ca. 8.000.000 kr. i dagens værdi) i kun syv løb, men folk kom slet ikke af med sine penge, og havde banen været i stand til at ekspedere folk, var den halve million (10.000.000 kr.) blevet passeret […..] Der var endnu en halv time efter løbenes begyndelse lange køer inde på Rådhuspladsen ved Linje 30, og det var folk, der skulle til rundskuetrav”.

Det attraktive ved rundskuetravet var, at man kunne deltage i en konkurrence om at vinde hesten, som vandt rundskueløbet. Ønskede man ikke at få hesten – hvilket næsten altid var tilfældet – fik man i stedet et kontant beløb. Denne dag var det 1.200 kr. (over 25.000 kr.), men det kunne være helt op til 2.000 kr. – altså over 40.000 kr. i dagens værdi!

Tænk, hvis vi kunne gøre det samme i dag, og skulle det være helt umuligt?

Nu er det lidt som at sammenligne æbler og pærer, men kan vi ikke selvom vi nu lever i et gennemdigitaliseret samfund – lære os noget af det, som skabte så stor interesse for vor sport for 70-75 år siden?

Med hensyn til det sportslige noterer vi, at der startede 22 3-5-årige heste i nulløbet. Dagens højeste præmiesum 3.000 kr. (godt 60.000 kr. i dag) betaltes ud i elitehandicappet. Der var to normale handicap på programmet, og Væddeløbsbladet konstaterer surt, at der blot var 900 kr. (knapt 19.000 kr.) i førstepræmie i disse løb). I vore dage får vinderen af den same type løb 4.000 kr.

Denne artikel er ikke skrevet for at messe videre om, at alt var bedre før. Den er skrevet for at vise, at der tidligere har været en enorm interesse for at opleve vor sport live. Forklaringerne til affolkningen kredser omkring digitaliseringen, det større underholdningsudbud etc. Men se på fodbolden. Jeg har ikke læst deres statistikker, men det virker som om, at det stadig kan tiltrække den samme størrelse publikum som for 75 år siden, og det er et publikum, som kommer af ren interesse for sporten.

Vi ser på vore mange rundvisningsgrupper og andre nye besøgende, at det er let at spontant begejstre folk for vor sport. Vi kan skabe en nysgerrighed, et ønske om at vide mere. Men vi er nødt til at finde ud af, hvorledes vi kan gå videre derfra. Måske skal der en ”rundskuehest” og udsigten til at vinde den eller et stort kontant beløb til?