TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

15.000 til Luna Brodda

af | 8. maj 2019 | Nyheder

Steen Juul-trænede Luna Brodda med Bjørn Goop blev nummer seks på Solvalla – bedre gik det for Bo Jondahls opdræt, Easy so Easy med en tredjeplads.

Luna Brodda (Trixton) med Bjørn Goop var spillet til favorit på Solvalla i en afdeling af Margaretas Tidiga Unghestserie med en førstepræmie på 300.000 kroner, men efter at have været i angreb i fjerde spor på sidste langside og tredje spor rundt i opløbssvinget blev den danskejede hoppe træt 100 meter før mål og sluttede på en sjetteplads i 1.15.7a/2140 m – det gav 15.000 kroner i præmie.

Der blev dødt løb mellem Global Allegiance (Sj’s Caviar) med Carl Johan Jepson og Grande Diva Sisu (Ready Cash) med Per Nordström, der løb 1.15.4a/21400 m – ikke langt efter denne duo kom On Fleek med Kim Moberg, der fik noteret samme tid.

Også i et andet løb i serien var en hest med dansk tilknytning spillet til favorit. Det var Bo Jondahls opdræt, Easy so Easy (Broad Bahn) med Claes Sjöström.

Easy so Easy blev nummer tre I 1.14.9a/2140 m og fik 75.000 kroner i præmie.

I 5 starter har den nu tjent 270.000 kroner.

Løbet vandtes af Karat Band (Love You) med Åke Lindblom i 1.14.6a/2140 m.