TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

11.000 sejre og på vej mod 12.000

af | 13. dec 2019 | Nyheder

Torsdag middag vandt 66-årige Jorma Kontio sin sejr nummer 11.000 – og han er allerede godt på vej mod nummer 12.000.

Jorma Kontio. Foto Kanal 75

Ved lunchløbene på Ôrebro vandt Jorma Kontio 4. løb med Ajlack – det var hans sejr nummer 11.000, men allerede i det følgende løb tog han fat på rejsen mod sejr nummer 12.000, da han vandt med St No More War.

Og om aftenen, hvor Kontio deltog i løbene på Romme lagde han ud med at vinde de to første løb og yderligere et løb.

Finskfødte Jorma Kontio vandt sin første sejr allerede som 13-årig i 1966.

I Finland markerede han sig som en af landets førende kuske, og i sit hjemland har han vundet det finske derby ikke mindre end 9 gange!

I Sverige er det blevet til to sejre i Svensk Trav Derby – først med Sahara Dynamite og siden med Readly Express, som han også vandt Kriterium, UET Grand Prix, Svenskt Mästerskap og Jämtlands Store Pris med.

I Danmark har Jorma Kontio bl.a. vundet Copenhagen Cup – det var i 1992 med Bravo Sund.

I dag holder Jorma Kontio fri, men lørdag er han tilbage i Finland, og kører ikke færre end 9 gange på banen i Rovaniemi, hvor man bl.a. afvikler en international kuskematch, hvor Kontio bl.a. skal møde amerikanske Tim Tetrick.

Ingen kusk i Norden har vundet flere løb end Jorma Kontio og i Europa overgås han kun af tyske Heinz Wewering, der har vundet over 18.000 sejre.

Vejen til 11.000 sejre for Jorma Kontio,

1: Ulla Maija, Uleåborg (juli 1966)
1 000: Rose Dahlia, Lahti (18 december 1984)
2 000: Hintriikka, Tammerfors (4 augusti1987)
3 000: Lusty Way, Kajaani (24 maj 1990)
4 000: Silver Game, Helsingfors (23 juni 1993)
5 000: Nipe Joyride, Helsingfors (30 december 1996)
6 000: Vikke-Pekkula, Forssa (3 marts 2 000)
7 000: Chippen, Seinäjoki (20 juni 2 003)
8 000: Vala Boko, Axevalla (13 juli 2007)
9 000: Victor Mile, Eskilstuna (21 februar 2012)
10 000: Evartti, Pihtipudas (16 august 2015)
11 000: Ajlajk, Örebro (12 december 2019)