Det er et stort, flot program som Fyens Væddeløbsbane på fredag kan præstere med Liga-finalen med 50.000 kroner til vinderen som hovedbegivenhed.
I programmets 10 løb kommer der tilsammen 103 heste til start – i Liga1-finalen er startmeldt 10 heste.
Flemming Jensen kommer alene med fire heste i Liga-finalen.
Selv kører han 5 E Type Cash, mens 4 Emoji igen får Birger Jørgensen i sulkyen, 7 Glorius Rain skal køre af Jeppe Juel og 10 Even Steven af Knud Mønster.
Den svenske toptraver, 9 Four Guys Dream er til start med Victor Rosleff i sulkyen.
Se allerede nu ATGs programsider til løbsdagen – klik her