TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Får Bo W. tre års udelukkelse?

af | Nyheder

Skandinavisk Dopingkomite, der har behandlet Bo Westergaards fire positive dopingprøver, anbefaler at den danskfødte træner får inddraget sit licens i mindst tre år samt forbydes adgang til alle travbaner i samme periode!

Bo Westergaard

Bo Westergaard

Det er Det Norske Travselskap, der i dag har offentliggjort den indstilling som Skandinavisk Dopingkomite (SDK) har lavet til den norske Løbsdomstol.

I indstillingen hedder det bl.a.

Efter gennemgang af UUD’s udredning (Udvalg for Ufredning af Dopingsager) har SDK vurderet, at der fra Bo Westergaards side er tale om forsætlig overtrædelse af gældende regler på doping og medicinering af heste.

SDK har i vurderingen af denne sag lagt vægt på travsportens vigtigste grundværdier: Dyrevelfærd, tillid, troværdighed, fair play, spilsikkerhed og konkurrence på lige vilkår.

Ved at have tilført hestene DMSO få dage før start har Bo Westergaard brudt samtlige nævnte grundstene i travsportens troværdighed og dermed også skadet sportens omdømme.

Sagen skal nu behandles af det Norske Travselskaps Løbsdomstol, der skal udfærdige et anklageskrift til Bo Westergaard, der herefter skal komme med sit forsvar.