TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Copenhagen Cup: De første heste på plads

af | 4. maj 2024 | Nyheder

Dansk Hestevæddeløb har uddelt de to wild cards, der findes til Copenhagen Cup, der køres søndag den 12. maj på Charlottenlund Travbane.

Emojii med Flemming Jensen. Foto Kanal 75

Det første wild card gik til Stald Praems Emoji, der trænes af Flemming Jensen.

Emoji har 1.999 startpoints, og det ville næppe være nok til at få startplads i feltet.

Copenhagen Cup er nemlig et løb, der anmeldes til, og det er de heste med højeste antal startpoints, der får plads i feltet – plus de to wild cards, som Dansk Hestevæddeløb disponere.

Og her man har fornuftigt nok sikret sig at der BLIVER dansk deltagelse ved Broad Bahn-sønnen Emoji.

Nu er wild card nummer to også uddelt, og det gik til franskfødte, men hollandskejede- og trænedes Hades de Vandel fra Paul Hagoort.

Hades de Vandel med Robin Bakker vandt Oslo Grand Prix 2023. Arkivfoto

Hades de Vandel har startet 40 gange i karrieren, og har vundet 8 sejre, 8 anden- og 6 tredjepladser. Det er blevet til 3.478.768 kroner – hestens rekord er 1.10,6am.

Hades de Vandel er et velkendt navn på den skandinaviske storløbsscene, hvor den især i 2023 viste flere fremragende præstationer.

Hades de Vandel fik sit gennembrud på en andenplads i Paralympiatravet og vandt derefter Oslo Grand Prix i 1.10,7a/2100 meter.

I år er sæsonen indledt på Wolvega med en sikker sejr i 1.12.5a/2100 m hvorefter Hades de Vandel startede i det traditionsrige Prix Kerjacques på Vincennes den 6. april, hvor den sluttede uplaceret i 1.12.0/2700 m – Usain Töll, der i eftermiddag starter i Paralympiatravet vandt i 1.11.1.

Der startmeldes til Copenhagen Cup og hel løbsdagen på mandag – det betyder, at alle udenlandsktrænede heste, der ønsker at starte skal være anmeldt i går, fredag – i h t propositionen.