TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Panamera-heste til Erik Bondo

af | 4. maj 2024 | Nyheder

I Frankrig har Erik Bondo modtaget tre af Panamera Racings heste, der hidtil har været trænet af Tomas Malmquist.

På disse baner på Erik Bondos franske træningskvarter skal Panamera-hestene trænes fremover.

Det drejer sig om danske Eric the Eel, der senest startede den 23. marts – her var den nummer syv i 1.12.3/2850m på Vincennes og de to svenske Coquaholy og Sidney Celeber.

Coquaholy har senest startet den 21. januar, hvor den var nummer to på Vincennes i 1.14.7/2700 m, mens Sidney Celeber startede den 15. april på Vincennes.

-Eric the Eel skal starte næste lørdag i Caen, siger Erik Bondo til travservice.

Løbet i Caen er Prix des Ducs de Normandie, og her kommer Eric the Eel til at møde bl.a. Prix d’Amerique-vinderen og Elitlopp-aktuelle Idao de Tillard.