TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flere med vinderchance i Paralympiatravet

af | Nyheder

Årets første svenske storløbsdag med Paralympiatravet og finalerne i Konge og Dronningepokalen køres i eftermiddag på Åby.

Med 1.5 millioner kroner i førstepræmie kunne man have forventet et bedre felt end eftermiddagens, der i høj grad ligner en bedre udgave af en svensk Gulddivision.

Der mangler nogle franske topheste i feltet i år.

”Gul mand” – der jo i sommermånederne primært henlægger sin virksomhed til Sverige – er på plads og sidder bag spilfavoritten Bengurion Jet, der har trukket spor 1.

Det kan blive en fælde for den.

Til gengæld er nok den hest, der inden lodtrækningen om startsporene var favorit i løbet, Ônas Prince med Per Nordström havnet ude i spor 7.

Men nu er 7-eren jo altid god, så mon ikke Nordström fixer sejren og dermed sikkert også en plads i Elitloppet?

Pt. er Bengurion Jet spillet på 31% – ônas Prince på 21!

10 Kentucky River med Ôrjan Kihlström skal heller ikke lades ude i vinderkampen – der er tredje favorit på 20%.

I V75-2 køres Dronningepokalen med 1 million kroner i førstepræmie.

Adrian Kolgjini har kvalificeret ikke færre end tre heste, og to af dem er favoritter.

5 Karaboudjan med Erik Adielsson er spillet på 25%, mens Countess Face som han selv kører er spillet på 23%.

Den tredje Kolgjini-hest, Xia Lloyd med Dante Kolgjini er blot spillet på 8%

Men måske er der Robbin Bot fra Holland, der løber med førstepræmien med Ninetta Boko, der trænes af Erwin Bot og som var en fin nummer to i sæsondebuten, der gav plads i dette plads.

Ninetta Boko, der også er feltets mest vindende hest, er afkrydset på 13%.

Hingstene mødes i V75-4 og her er 7 Kilmister for længst strøget af startlisten på grund af dårlige blodværdier.

Der er endnu en ændring.

Efter en ny dopingsag i Sverige er kommet frem m ed en positiv prøve fra en hest som trænes af Magnus Dahlén, har Stefan Persson sagt fra som kusk på Dahlén-trænede 6 King of Twilight.

Den køres i stedet af nordmanden Ole Johan Østre.

Persson havde ikke længere lyst til at køre heste for Dahlén, der tidligere har haft en dopingsag.

Daniel Redén og Ôrjan Kihlström har her favoritten i 1 Holcombe Zet – spillet på 46.

Der er forventes 15 millioner kroner (danske) i puljen til 7 rigtige i eftermiddag.

På Bet25 kan få du tips og inspiration til dit eget spil eller du kan købe part i en spilklub – klik her

Uden for V75-spillet starter Elitlopp aktuelle A Fair Day med Oscar Ginman i 2. løb over 2640 m auto og 200.000 kroner i førstepræmie.

Blot seks heste kommer til start efter danske Harpy er slettet.

I Paralympiamontén sender Morten Melin 7 Tour Eiffel med Michelle Mønster til start – parret vandt senest en sikker sejr, men her er konkurrencen meget hårdere.

Nicole Marsing er også med på Nicklas Dyrbergs Kung Edward.

Her er der 100.000 SEK i førstepræmie.

Bet25-programmet har programsider, tips og kommentarer – klik her