TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danskhv har glemt et vigtigt aspekt!

af | Nyheder

Fra torsdag og ugen ud afholdes Danmarks største hestemesse, Hest & Rytter i Herning og hestevæddeløbssporten er på plads med en stand.

Sådan så Dansk Hestevæddeløbs stand på Hest &Rytter-messen i Herning i 2016

På danskhv.dk gøres der reklame for væddeløbssportens deltagelse i messen og der skrives bl.a. bl.a. følgende

På en fælles Hest & Rytter-stand vil Dansk Hestevæddeløb, Tarok Museet og hestespilsudbyderen Derby25 vise tre aspekter af sporten.

Det, der her henvises til, er muligheden for at deltage aktivt i travsporten (man kan prøve en travsimulator), en del af standen er helliget mindet om Tarok og endelig kan der ses og spilles til løb idet spilselskabet, Derby25 er medarrangør.

Alt det er fint nok, men der mangler orientering om et vigtigt aspekt inden for travsporten!

Traveravlen!

Ganske vist kommer der tusinder af hesteglade – og især rideglade piger – men der kommer også tusinder af hesteavlere.

Det er nemlig avlsorganisationen Dansk Varmblod, der er arrangør af messen.

Vi kan ikke komme uden om, at travsporten starter med avlen, og i Herning har man muligheden for at ramme et kernepublikum, der allerede er opdrættere – bare ikke af trav – eller galopheste!

Som opdrætter af en trav- eller galophest har du en unik mulighed for at opnå et større økonomisk udbytte af dit opdræt, idet en trav- eller galophest jo optjener Opdrætterpræmier.

Dette er som nævnt unikt for hestevæddeløbssporten og en ting, der burde stå med kæmpe bogstaver på bannere på messen.

Det er fint, at Dansk Hestevæddeløb er synlig på Hest & Rytter-messen, men mangler desværre et vigtigt aspekt i sin markedsføring mod en persongruppe, der er til stede på messen – AVLERNE!

På Danskhv.dk kan du læse om hestesportens stand på Hest & Rytter-messen – klik her

I øvrigt er det da også påfaldende at galopsporten forbigås!