TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Yderligere en USA-sejr til Kasper Foget

af | Nyheder

Den unge danske travmand triumferede på Pocono Downs.

Kasper Foget begyndte sin arbejdsdag på Chester Downs i Philadelphia, hvor han i qualifiers (prøve- og rutineløb) kørte tre af arbejdsgiveren Per Engblom trænede 3-åringer: svenskfødte Global Delicate (Brilliantissime), Pub Hopping (Bar Hopping) og South For Winter (Southwind Frank). Desuden havde han en opsidning bag en ældre pasgænger fra en anden stald, men denne galopperede fra start.

Efter prøveløbene i Philadelphia begav Foget sig et par hundrede kilometer nordud i delstaten Pennsylvania til Wilkes Barre, hvor en anden 1000 meter-bane, Pocono Downs, er beliggende. Fem af programmets 12 løb var forbeholdt traverne.

Her kørte han først et par storoutsidere for træner Neal Ehrhart, som han får mange opgaver af. Hestene sluttede på femtepladsen i hver sit løb.

I aftenens 11. løb kørte han 19:10-favoritten Missy Trix (3-årig hoppe efter Trixton) for Per Engblom, og i en hurtig afslutning nåede han akkurat at sikre sig sejren med en mulespids. Vindertiden blev 1:12.5a/1609 meter, og der var 6.500 $ i førstepræmie.