TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Walner kan også i Massachusetts

af | Nyheder

Afkom til den nye modeavlshingst vandt begge divisioner af Massachusetts Sire Stakes på Plainridge Park.

Massachusetts tilhører en af de amerikanske delstater, som tillader afkom til avlshingste, som står opstaldede udenfor delstaten at deltage i sine Sire stakes. Det beror først og fremmest på, at der findes for få avlshingste i lokalområdet.

Delstatens vigtigste travbane er Plainridge Park, som er beliggende syd for hovedstaden Boston. Banen var søndag aften vært for to divisioner i Massachusetts Sire Stakes for 2-årige heste, en for hingste og vallakker og en for hopper. Begge var doterede med 60.000 $.

Det var afkom til den New Jersey-opstaldede Walner (Chapter Seven), som vandt begge afdelingerne, og begge hestene er trænede af George Ducharme.

Hingstene var først ud, og her var Wallet storfavorit til 12:10. Den fik tidligt front for Nicholas Graffam, og den vandt derefter overlegent med næsten 10 længder. Også andenhesten Strongerwithlindy er et Walner-afkom.

Danskejede Wishing Stone havde også et afkom, Threeonthetree, med i løbet, men den fejlede i starten og fuldførte ikke.

Walner-afkommene er her, der og allevegne. Foto: Lisa Photo.

I hoppedivisionen var der ni startende heste, og ikke mindre end fem af dem kom fra Lindy Farms og træner Domenico Cecere, som åbenbart må have haft svært ved at finde kuske, idet han for usædvanlighedens skyld selv kørte af hestene, den mindst spillede, Origin Story (Walner), som stod i hele 123 gange pengene.

Lindy Farms havde fået lokket selveste Yannick Gingras op til Massachusetts for at køre en af staldens repræsentanter, Walner-datteren Dancing On the Wall, som var favorit til 16:10, men det blev blot til en tredjeplads slået med en god længde. De øvrige Lindy-heste placerede sig som femte, sjette, syvende og niende.

Et plaster på såret var det dog, at den vindende Wonderwall Lindy, som kørtes af Jay Randall, er opdrættet af Lindy Farms. Bortset fra Origin Story havde samtlige startende toårshopper på den ene eller anden måde relationer til Lindy Farms, som ligger i nabostaten til Massachusetts, Connecticut.