TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Victor Rosleff leverede

af | Nyheder

Victor Rosleff havde fået en fin køretør med Jerry Riordan-trænede Fromming i V86-3 på Åby Travet onsdag aften, kvitterede med en meget sikker sejr.

Fromming med Victor Rosleff vandt sikkert. Foto Kanal 75

Efter nogle uger med sejrstørke har Victor Rosleff nu vundet løb to dage i træk – tirsdag på Axevalla med Lars Erixon-trænede Oliver Hall (Ready Cash) og onsdag på Åby med Jerry Riordan-trænede Fromming (Muscle Hill).

Dermed har Victor Rosleff vundet 7 sejre i 96 starter i år.

Onsdagens vinderhest, Fromming er en amerikansk 4-åring, der er opkaldt efter en af travsports største trænere og kuske gennem tiderne, tyske Johannes Frömming.

Fromming er kommet til Sverige efter at have indledt karrieren i USA hos stortræneren Ron Burke og efter et kort ophold i Norge er den nu hos Jerry Riordan, der har startet den 3 gange og vundet 2 sejre.

Onsdagens sejr var ikke uventet.

I V86-3 var Fromming med Victor Rosleff spillet til storfavorit – odds 1.88 og afkrydset på 41%.

Det blev spids og slut og sejr i 1.14.7a/2140 m – præmie 50.000 SEK.

Løbet havde også to andre unge danskere på startlisten.

Henriette Larsen sluttede på en tredjeplads med Hitthebar, mens Christian Sejer var sidst over mål med Ståhlebos Mums.

Christian Sejer vil næppe huske den køretur med glæde, for han fik en bøde på 2.000 SEK samt en udelukkelse på 14 dage for at have kørt for tæt på konkurrenter i to tilfælde.