TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Verdens fineste

af | Nyheder

I dag er det første dag i Royal Ascot -meetinget – verdens fineste hestevæddeløbsmeeting, der strækker sig over de kommende fem dage.

Royal Ascot er et begreb – ikke blot inden for hestevæddeløbssporten.

I England er det en stor society-begivenhed, hvor damernes flotte kjoler og dragter luftes, og hvor herrerne, der har opnået adgang til The Royal Enclosure skal være iført sort eller gråt Morning Dress med Top Hat.

Selv var jeg meget tæt ved at prøve det, imens TV-kanalen TVSport levede – det var den med Preben Elkjær som chef.

Elkjær kom en dag glædestrålende og fortalte mig, at kanalen havde sikret sig rettigheder til at sende fra Royal Ascot.

– Og du skal derover og vi skal se dig i Morning Dress med Top Hat og hele svineriet!

Desværre lukkede TDC for kanalen nogle uger senere, og jeg kom ikke til Royal Ascot!!

Den flotte procession med de kongelige og deres gæster, der hver dag indleder Royal Ascot.

Den flotte procession med de kongelige og deres gæster, der hver dag indleder Royal Ascot.

Royal Ascot-løbene blev indført tilbage i 1711 af Queen Anne, og det engelske kongehus har trofast holdt fast ved traditionerne omkring meetinget.

Hver dag er der en hestetrukken procession med en karet med Dronning Elisabeth i, der fører an – og i de efterfølgende kareter kan sidde medlemmer af Kongehuset samt specielt indbudte gæster.

Over de fem dage afvikles 16 Gruppe-løb og den samlede præmiesum henover ugen er næsten 50 millioner kroner.

Det er i øvrigt, hvad den samlede danske hestesport har fået tilført på årsbasis fra HFF!!

Du har mulighed for at følge løbene på Royal Ascot på DanToto Racing Live og spille til de spændende løb, der indledes hver dag klokken 15.30.

På Sporting Life kan du få gode tips til løbene – klik her