TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Venerable stadig ubesejret efter Peaceful Way Trot

af | Nyheder

Den af Nifty Norman trænede 2-årige datter af Walner vandt i nat sin syvende sejr i lige så mange starter.

Mohawk Racetrach i Guelph 45 km vest for Toronto var i nat vært for sin største løbsdag for året, Champions Night. Hovednummeret var et af verdens største pasgængerløb, det med 1.000.000 canadadollars doterede Pepsi North America Cup for 3-årige heste.

Men der var også tre store løb for travere på programmet. Det største var William Wellwood Memorial for de 2-årige, som var doteret med hele 640.000 CAD. Det modsvarende løb for hopper, Peaceful Way Trot, var doteret med 392.000 CAD, medens de bedste 3-årige travere var ude i Goodtimes om 240.000 CAD.

Wellwood Memorial vandtes af årgangens hidtidige dominant King of the North (Walner), som trænes I Goshen af Ray Schnittker og som sædvanlig havde canadieren Mark MacDonald i sulkyen. MacDonald kunne altså tage en af sin karrieres største sejre på Hjemmebanen.

King of the North med Mark MacDonald. Foto: Lisa Photo.

King of the North var favorit til odds 1.85. Svenskfødte Letsdoit (Nuncio), som stod i 101:10, tog for Dexter Dunn fronten fra start men slap hurtigt til staldkammeraten fra Marcus Melanders stald, Temporal Hanover, som stod i 129:10 for Tim Tetrick. King og the North sad som sjette undervejs og meldte sig før sent ind i kampen. Det var i opløbet, hvor MacDonald kunne føre hingsten til en sikker sejre med en længde i tiden 1:11.1a.

David Miller kørte som sædvanligt Venerable for Nifty Norman, og han var så godt med fra start, at han tidligt kunne køre til fronten. Der blev Walner-datteren til, at mållinjen var passeret til en komfortabel sejr med to længder i tiden 1:11.2a.

Venerable og David Miller. Foto: Liza Photo.

Venerable var storfavorit til 12:10 i denne sin syvende start i livet. Endnu har hun ikke tømt sejrens bitre kalk, og det er meget sandsynligt, at succeshistorien fortsætter, når heste, trænere og kuske indenfor de næste par ugen sætter kursen mod Lexington, Kentucky.

I Goodtimes var svenske Dancinginthedark endnu en gang favorit (19:10), og atter svigtede den. Readly Express-sønnen, som Tim Tetrick som sædvanligt kørte for Marcus Melander, lå placeret som fjerde under et udvendigt angreb, da den igen galopperede i opløbssvinget.

Nu vandt i stedet den lokale næstfavorit (35:10) Fashion Frenzie (Archangel), som virkelig har flyttet sine positioner frem på det seneste. Louis Roy kørte den sorte vallak for træner Richard Moreau. Vindertiden blev 1:10.5a.

På andenpladsen kom en rigtig ”susere”, Ritson (Cantab Hall), som James MacDonald kørte til ikke mindre end 989:10, altså næsten 100 gange pengene. Nancy Takter-trænede Locatelli (Muscle Hill), som var tredjefavorit til 52:10, skuffede noget med en beskeden sjetteplads for Andrew McCarthy.