TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Var Flemming Jensen i sin gode ret til at slette tre heste i Skive?

af | 4. jan 2025 | Nyheder

Fredag skulle Flemming Jensen have startet fire heste i løb på BioCirc Trav Arena Skive, men efter at været til start med Pure Joy i 2. løb slettede træneren de øvrige heste.

Kong Vinter spiller en rolle i den sag, der nu er opstået efter Flemming Jensen valgte at slette Eric Banker, Hunky og Gulddreng fra startlisterne under løbsdagen i Skive, og det fik Dommerkomiteen i Skive til at indberette sagerne til behandling til DH Sport.

Flemming Jensen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at udtale sig i sagen, men der er ingen tvivl om, at hans bevæggrund må have været banens beskaffenhed.

Flere trænere gav i de interviews, som Bet25 Live bragte, udtryk for at banen var meget løs.

Men giver det Flemming Jensen ret til at slette sine heste?

Der blev jo faktisk præsteret fine kilometertider i Skives banelegeme fredag!

Når man ser på reglerne i DTCs Løbsbestemmelser, så er det klart, at Flemming Jensen har forbrudt sig mod reglementet paragraf 30:

En anmeldt hest kan før løbsdagen kun trækkes tilbage med DH Sport eller dommerkomitéens tilladelse, eller når en af disse fordrer dette.

 Indtil løbsdagen pÃ¥begyndes godkendes beslutning om ændring af kusk/rytter, sletning af hest og øvrige programændringer af DH Sport.
 NÃ¥r løbsdagen er begyndt, godkendes eventuelle ændringer af dommerkomitéen.

Og senere i paragraffen:

En startmeldt hest må ikke udeblive fra start af andre årsager end veterinærer forhold, transportvanskeligheder eller trænerskift.

Men se så, hvad der står i Paragraf 29:

.. . Retten til at slette hest efter startmelding tilkommer kun den ansvarlige træner.

Så skal vi frem til paragraf 30 igen – her står også:

Heste der slettes med baggrund i dårlige baneforhold eller accepterede transportvanskeligheder skal ikke slettes fra kommende start.

Baneforhold omtales kun i to tilfælde i DTCs Løbsreglement – det nævnte og i forbindelse med regnvejrsskærme.

Flemming Jensens handlemåde rejser spørgsmålet om, hvorvidt DTCs Løbsbestemmelser har taget nok højde for hestevelfærd!

Det må jo være træneren af en given hest, der bedst ved hvordan den vil agere og have det efter en start, og derfor må have retten til at slette sin hest på grund af forhold, som vedkommende finder ikke er optimale for den eller de heste, han har i sin varetægt.

Det bliver interessant at se, hvilken afgørelse DH Sport kommer frem til!