TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vandt 60.375 kroner i V4 i Skive

af | Nyheder

V4-spillerne havde det svært i forbindelse med løbene på Skive Trav mandag, hvor de to første afdelinger blev vundet af outsidere.

Ud af de fem systemer, der ramte den rigtige kombination i V4-spillet på Skive Trav, var der en enkelt dansk spiller – der havde lavet en kupon til 128 kroner hos DanToto.

Det kastede så fin en gevinst som 60.375 kroner af sig.

De to første vindere i V4-spillet på Skive Trav var ikke just heste, der har været vant til at komme i vindercirklen.

I 1. løb sejrede 9-årige  U S Åstrup (Trophy Catch) med Mads Henriksen, og det var dens første sejr siden 2016!

Vinderodds var da også 18,03 og i V4 var den blot afkrydset på 4%.

Boko Smed med Kenneth Andersen vinder overraskende 2. løb.
Foto Flemming Andersen

I 2. løb sejrede den 7-årige Boko Smed (Pine Chip) for Kenneth Andersen – og det var en endnu større overraskelse.

Boko Smed, der ikke havde sejret siden 2017, var løbets mindst spillede heste og gav odds 53,57 – den var blot afkrydset på 2% .

Og så var værdien i V4 efter de to første afdelinger 17.040 kroner.

Bravur Torkdahl med Birger Jørgensen var ikke den store overraskelse i 3. afdeling .-den var spillet på 19%, men det bragte alligevel værdien op på 60.375 kroner.

Alle systemer, der fik videre til 4. afdeling havde kryds ved Ekstra Bladets Travklubs hest, Danny EP med Jeppe Juel og dermed var gevinsten på 60.375 kroner i V4-spillet en realitet.

Anderledes favoritpræget var V5-spillet, hvor gevinsten blot blev 234 kroner.