TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vallak og succeshingst

af | Nyheder

Det er et helt eventyr, der har udspillet sig gennem de seneste uger, hvor to afkom efter vallakken Vâsterbo Prestige har vundet nogle af dansk travsports største løb for 3-åringer.

Västerbo Prestige som unghest

Västerbo Prestige som unghest

Hvordan kan en vallak være fader til to af dansk travsport allerbedste 3-årige heste, Awesome Annie og Aron the Baron?

Jo, moderne teknik med frostsæd gør det muligt, og vi kan endda forvente at se flere afkom  på banerne efter vallakken Västerbo Prestige i fremtiden.

Inden man for nogle år siden kastrerede Västerbo Prestige, besluttede ægteparret Jeanette og Jens G. Hansen sig til at få tappet den for sæd.

Västerbo Prestige sammen med sine to afkom som føl, Awesome Annie og Aron the Baron

Västerbo Prestige sammen med sine to afkom som føl, Awesome Annie og Aron the Baron

-Vi har altid været meget glade for Västerbo Prestige og troet meget på ham som væddeløber, men desværre havde han jævnt problemer med bentøjet, så han fik aldrig vist sit fulde potentiale i løb, fortæller Jens Glud Hansen til travservice.

-For at give ham en ekstra chance som væddeløber besluttede vi at få ham kastreret, men da vi også godt kunne tænke os at se, hvad han kunne præstere i avlen, fik vi tappet sæd fra ham inden kastrationen, og denne sæd har vi brugt til vore egne hopper, Global Future og Gossip Gal.

Resultatet er blevet over al forventning.

Sønnen Oliver, der har døbt de to heste, tog sig meget af dem i opvæksten.

Sønnen Oliver, der har døbt de to heste, tog sig meget af dem i opvæksten.

De to føl, der kom ud af projektet, er nemlig Awesome Annie og Aron the Baron, der med sejre i såvel Dansk Hoppe Kriterium som Grand Circle 3 års Hoppe Championat, og Grand Circle 3 års Championat samt en andenplads i Dansk Trav Kriterium, har manifesteret sig som nogle af dansk travsports bedste 3-årige heste i 2015.

Med blot disse to afkom er Västerbo Prestige placeret på en tredjeplads i DTCs Hingstestatistik over 3 års afkom.

-Ja, det er gået meget bedre end vi turde håbe på, og nu venter vi spændt på at de to hopper igen skal fole efter Västerbo Prestige til foråret, fortæller Jens Glud Hansen videre.

-Vi har omkring 15 doser sæd efter Västerbo Prestige endnu, og i 2016, vil vi bruge ham flere af vore hopper – bl.a. Swept to Victory.

Da Västerbo Prestige ikke er kåret, kan den kun benyttes til Jeanette og Jens Glud Hansens egne hopper.

Västerbo Prestige lever fortsat og har det godt som pensionær hjemme på gården i Tappernøje hos Jeanette og Jens Glud Hansen.,

Västerbo Prestige som han så ud, da han bkev kæbt på Elitauktionen i 2006 for 250.000 SEK

Västerbo Prestige som han så ud, da han bkev købt på Elitauktionen i 2006 for 210.000 SEK