TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V86: Patrick og Kim  sørgede for milliongevinst

af | 19. feb 2025 | Nyheder

Der stod to danskere bag onsdagens milliongevinst i V86-spillet, der blev afviklet på Solvalla og Bjerke.

Frem til V86-7 var der ikke meget der tydede på, at der skulle blive en milliongevinst i V86-spillet.

Men så vandt løbets mindst spillede hest – 12 MH Getonmylevel kørt af Patrick Larsen og trænet af Kim Pedersen.

Blot afkrydset på 0.14% og spillet til odds 92.59.

MH Getonmylevel vinder foran Jackson TRot og High Performance

Fra at være 8.502 kroner steg værdien til 3.180.661 kroner – der blot to systemer, der overlevede den ”danske” overraskelse, og de havde begge favoritten 10 Mozart BR med Magnus A. Djuse afkrydset i 8. afdeling.

Dermed blev hhv. en svensker og en nordmand millionær.

Det svenske vindersystem havde kostet 484 kroner, mens det norske havde kostet 140 kroner!!

De vandt nu hhv. 3.259.957 kroner og 3.103.410 kroner.

MG Getonmylevel vandt i kamp med danske Jackson Trot med Eirik Høitomt – havde den nået målstregen først, så havde V86-værdienj været på 71.464 kroner og med favoritsejr i sidste afdeling havde der været mange vindersystemer.

Pudsigt nok blev endnu en dansk hest, High Performance nummer tre bag MH Getonmylevel og Jackson Trot.

Jackson Trot og High Performance har i Circles samme moder!!