TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V5-bonusser uden effekt

af | Nyheder

Selv om såvel Derby25 som DanToto havde udsat en ekstra bonus som lokkemad i V5-spillet på Jydsk Væddeløbsbane, så det ikke ud til at spillerne bed på krogen.

60.000 kroner hos Derby25 og 50.000 kroner hos DanToto – en bonus, der ville komme til udbetaling, hvis der kun fandtes 1 række med de 5 rigtige i v5-spillet.

Derby25 har haft nogen succes med at udsætte en bonus i fredagens V4-spil på danske væddeløbsbaner, men i hvert fald til lørdagens V5-spil i Aarhus bed spillerne ikke på maddingen.

Der var ganske vist en lille fremgang i V5-spillet på 2.039 kroner, men der var også fremgang i V4-spillet, hvor der ikke var nogen bonus!

Banens samlede omsætning i lørdagens 11 løb steg med 0,05% til 1.320.482 kroner – heraf var de 500.755 kroner spillet på banen.

I fjor var baneomsætningen lørdag på 505.990 kroner.

I eftermiddag er man oppe mod en løbsdag i fjor, hvor der var tilspil fra Norge.

Det er der ikke i eftermiddag, hvor løbene starter allerede klokken 12.00.

I fjor nåede omsætningen på Grand Prix-dagen 2.277.608 kroner, hvoraf udlandet kom med 702.486 kroner.

Baneomsætningen var flotte 789.773 kroner.

Fra morgenstunden er der to ændringer til programmet:

3. løb 1 Atletico udgår

11. løb 8 Theodor Krarup ØK udgår.

Derby25 og DanToto er igen på banen med en V5-bonus, hvis der kun findes 1 række med 5 rigtige.

Derby25 lokker med 100.000 kroner – DanToto med 50.000 kroner.