Ny i stalden hos danske Rene Sejthen i Kentucky er den 4-årige Dame Good Time, der i fjor besejrede Karl i finalen i Kentucky Sire Stakes.

Det er en spændende hest, der nu er ankommet til Rene Sejthens stald i Kentucky.
4-årige Dame Good Time (Chapter Seven) har rekord 1.08.6, har startet i alt 22 gange, vundet 7 sejre og tjent 605.916 dollars.
Dame Good Time, der ejes af sin opdrætter, dyrlægen John R. Cummins, var i fjor i træning hos Travis Alexander, og her vandt den bl.a. Zweig Memorial og ikke mindst finalen i Kentucky Sire Stakes, hvor den med Scott Zeron i sulkyen henviste Hambletonian-vinderen og løbets storfavorit, Karl med Yannick Gingras til andenpladsen – begge løb 1.08.6.
-Det er klart, at det er en meget spændende hest at få lov til at arbejde med, og jeg glæder mig meget til at vise den frem i løb, siger Rene Sejthen til travservice.

Foto Amanda Stephens.
-Dame Good Time kom til mig i går i fin forfatning, men jeg tror ikke, at han er løbsklar før til august, hvor det er meningen, at han skal starte i de indledende afdelinger i Kentucky Sire Stakes for 4-åringer, siger Rene Sejthen, der også har modtaget helbroderen, den 3årige Dame On, der som 2-åring vandt et enkelt løb, satte rekord 1.12.0 og tjente 43.044 dollars.
De danskejede 2-åringer, som Rene Sejthen var i træning, skal snart i Qualifier på The Red Mile.
Længst fremme er Calgarian (Calgary Games) og Lucchese (Greenshoe), mens hoppen Rose Wynn, der kom senere i træning også er lidt senere i udviklingen.
Her er en oversigt over de danskejede 2-åringer:
Stald Sotto m.fl.:

Rose Wynn – hoppe v. Gimpanzee – Pink Drink v. Father Patrick.
Blev købt tilbage på Select European Yearling Sale i Deauville for 45.000 Euro. Mormor er helsøster til Hambletonian-vinderen Pinkman 1.08.0 – 2.856.831 dollars
Stald Cowboyland, Stald Sotto og Sejthen Racing

Calgarian – hingst v. Calgary Games – Blessed v. Muscle Hill. – Købt for 30.000 dollars i Lexington.
Moderen har tidl. Født Pisco Sour (Walner) 3 år, 1.10.3 – 130.070 dollars og Kewpie Doll (Googoo Gaagaa) 2, år 1.11.9 – 38.810 dollars. Moderen er trekvartsøster til Hambletonianvinderen Muscle Massive samt Muscle Mass.
Lars Berg og Sejthen Racing:

Lucchese – hingst efter Greenshoe – Credit for Gab v. Credit Winner. – købt for 15.000 dollars i Harrisburg.
Første afkom – moderen har rekord 1.13.1 – 19.080 dollars – er søster til Branded by Lindy (Chapter Seven) 1.08.7 – 561.1570 dollars. Avlshingst i Ohio . bedækkede 104 hopper i 2024.