TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Udsigt til fartfest

af | Nyheder

Er Lamott fortsat banerekordholder  med 1.11.7a/1600 m på Billund Trav efter Sprinteresteren i eftermiddag?

Marquis Ås med Kasper K Andersen kan vinde Sprintermesteren i Billund.

Marquis Ås  kan vinde Sprintermesteren i Billund. Arkiv kanal 75.

Med den sportslige udvikling der i disse år sker, burde svaret på ovennævnte spørgsmål være et klart Nej!

Ganske vist har ingen af deltagerne i Billund Trays A/S Sprintermesteren 2014 en bedre rekord, men der er jo tale om 4-årige heste på vej i deres udvikling.

Feltet er på 10 heste, og som tidligere er der besøg fra såvel Sverige som Holland, mens det danske team føres an af Therumoursaidfire (Muscles Yankee) med Birger Jørgensen.

Blandt gæsterne har Tiberius F (Going Kronos) som Ken Ecce skal køre, fået den bedste udgangsposition – som nummer et – og selv om resultatrækken ser lidt pauver ud, så er det en hest med stor kapacitet. Det viser dens samlede indtjening på 880.722 – det er over millionen i ens hjemlands valuta.

Min favorit er 9 Marquis Ås (Striking Sahbra) fra Tomas Malmsqvists stald med Kasper K Andersen i sulkyen.

Marquis Ås er på ret distance, han er stabil – men selvfølgelig kan det være et minus, han starter i anden række.

Fra Sverige kommer også  Bearhawaii (Dream Vacation) der trænes af Svante Båth og køres af Erik Adielsson.

Træner/kusk vandt i onsdags Kongepokalen på Åby med Poochai, så stalden er i form!

Der er 150.000 kroner i førstepræmie, men ryger Lamotts banerekord giver løbssponsoren 25.000 kroner –og bliver løbet det hidtil hurtigste i Danmark- bedre end 1.10.2 – ryger der yderligere 25.000 kroner på til vinderen.

I Billund Trays A/S Hoppesprint kommer også ti heste til start.

Programmets tips er den franske Action Replay (Ready Cash) med Birger Jørgensen, der på imponerende vis vandt sin DK-debut i 1.14.2a./2000 m, men den møder gode sprintere som To Soon (Muscles Yankee) med Erik Adielsson, Donna di Quattro (Love You) med Kasper K Andersen samt den nye danskejede amerikaner, Kijafa (Deweycheatumnhowe) med Jeppe Juel.

Læs hvad de aktive mene om chancerne i eftermiddags løb – klik her

Og baneprogrammet inder du på dette link –klik her