TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Udsigt til færre løbsdage i 2024

af | 5. sep 2023 | Nyheder

Færre startheste i hele Skandinavien betyder, at antallet af løbsdage i såvel Danmark, Sverige og Norge mindskes i 2024.

I forbindelse med Svenskt Trav Derby var der stormøde i Svensk Trav, hvor det blev besluttet at skære antallet af løbsdage i 2024 ned fra 831 dage til 816 dage – altså 15 løbsdage mindre i 2024 end i år.

Også herhjemme er der udsigt til færre løbsdage på vores travbaner i 2024.

Det fortæller Rene Jensen, sportschef i DH Sport.

-Vi har haft møder med Sverige og Norge siden april– og har afventet svenskernes svar på deres STL Sommer – V75 plan, og den blev vedtaget i weekenden, siger Rene Jensen.
-Det betyder, at vi nu kan komme i gang med vores planlægning af løbsdage.
-Akkurat som i Sverige påtænker vi også et mindre fald i antallet af løbsdage – 8-10 løbsdage mindre – og dermed også et fald i antallet løb.
-Vi håber at kunne have en foreløbig plan klar sidst på måneden og den endelige plan klar i uge 42 eller 43, slutter Rene Jensen.