TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ud af skyggen

af | Nyheder

På Halmstad vandt såvel The Shadow i fine 1.13.8 som Samson Kaski og på Jägersro vandt Rex O’Malley sin første sejr i to år.

The Shadow med den spændende afstamning, The Liquidator – Muscle Flamingo trænes af Palle Günther på Jägersro, men var sendt til Halmstad i mandags, hvor den startede i et amatørløb med Håkan Jonsson i sulkyen.

The Shadow viste sig fra sin bedste side og afsluttede til sejr i ny rekord 1.13.8/1640 m – præmie 15.000 SEK. Det var dens anden sejr i år og præmiesummen rundede de 100.000 SEK.

Heidi Andersen havde igen sendt Samson Kaski (Deliberate Speed) til start i Sverige. For halvanden måned siden gav det sejr på Jägersro med Johnny Takter- nu var scenen Halmstad og Thomas Uhrberg i sulkyen.

Samson Kaski vandt i 1.16.4/2640m –præmie 20.000 SEK

Rex O’Malley (Great Challenger), der ikke havde vundet løb siden den 6. maj 2012, vendte tilbage på vinderpladsen i et løb på Jägersro tirsdag aften.

Træner Jens Arne Hansen havde sat Erik Klossi op bag Rex O’Malley i et jockeyløb og efter føring det meste af løbet sejrede Rex O’Malley sikkert i 1.16.2a/2140 m – præmie 15.000 SEK.