TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tysk/hollandsk sejr i Italien

af | Nyheder

Sidste års tyske Derbyvinder Tiger Woods As med Ribon Bakker vandt søndag eftermiddag det klassiske Gran Premio Tino Triossi i Rom.

Tiger Woods As . da han besøgte Lunden.

Tiger Woods As . da han besøgte Lunden.

Gran Premio Tino Triossi har år efter år samlet et internationelt topfelt – i 1988 var det således danskopdrættede, men svenskejede Indus, der vandt løbet og den vandt jo siden Dansk Trav Derby og blev dansk travsports mest vindende hest på sin tid.

I år var fransktrænede, men italienskfødte Rue du Bac (Inifitif) med Roberto Andreghetti storfavorit, men efter at være blevet forceret til spids efter 1000 meter, måtte den i opløbet se såvel Tiger Woods As (Quick Wood) med Robin Bakker som Royal Blessed (Varenne) med Win Paal gå forbi.

Tiger Woods As, der trænes i Holland af Paul Hoogart, sejrede i 1.12.6a/2100 m og fik 87.400 Euro i førstepræmie. Royal Blessed og Rue du Bac på de næste pladser, fik begge noteret 1.12.7.

Det var første start for Tiger Woods As efter sæsondebuten på Lunden på Copenhagen Cop-dagen, hvor den galoperede.