TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tysk sejr i Stosprintern?

af | Nyheder

Det kan meget vel blive til tysk sejr ved Gilda Newport med Dion Tesselaar i eftermiddagens hovedløb på Halmstad, Stosprintern, men man skal nok ikke overse Panamara Racings Udessa Degli Dei.

Bugatti Brick og Gilda Newport løb dødt løb. Foto Halmstadtravet

Da der blev kørt forsøg til Hoppesprintern på Halmstad den 26. juni, løb Gilda Newport dødt med Bugatti Brick, men blot en meter efter målstregen var den tyske traver først.

Kusken og træneren Dion Hasselaar fik sat sit angreb lige lidt for sent ind.

Bugatti Brick (Andover Hall) med Jorma Kontio havde ført det meste af veje, mens Gilda Newport var havnet i dødens.

I eftermiddag mødes de to igen, og i V75-spillet anser spillerne Gilda Newport som favorit på 31%, mens Bugatti Brick blot er afkrydset på 14%!

Et andet forsøg vandtes af Unison Kronos (Donato Hanover) med Christoffer Eriksson foran Caddie Lisieux (Ready Cash) med Kenneth Haugstad – de er spillet på hhv.19 og 21%.

Den tredje forsøg vandtes af Una Blessed (Varenne) med Wim Paal – den er spillet på 3%, mens det fjerde og sidste forsøg gik til Lavidaloca de Vie (Crazed) med Ôrjan Kihlström – nu spillet til 8%.

Her var Martin Hansen-trænede, Udessa Degli Dei (Varenne) med Christoffer Eriksson længe førende, men måtte se sig knapt slået til tredjepladsen i ny rekord 1.11.6. den er i dag blot afkrydset på 1%.

I eftermiddag er det Kim Eriksson, der sidder i sulkyen og fra startspor 9 har parret muligheden for at smyge med bag starthurtige 1 Bugatti Brick – og vil givet være endnu bedre denne gang.

Martin Hansen starter også This is it (Revenue) med Kim Eriksson og Aron the Baron (Västerbo Prestige) med Kenneth Haugstad på Halmstad.

De er begge til start i V75-2 og heller ikke denne duo er hårdt betroet.

This is It er spillet på blot 3%, mens Aron the Baron er spillet på 1%.

Med i dette løb er også Jeppe Juel bag Tonicetobetrue (ENS Snapshot), og den er mere betroet – spillet på 7%.

Endnu en dansktrænet hest er til start inden for V75-rammen.

Det er Torben Fischer-trænede Mescal (Revenue) med Kenneth Nielsen i V75-1 – spillet på 3%.