TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tycoon Conway Gall travede sig til VM i New York

af | Nyheder

Med en sikker sejr på Bjerke tirsdag aften beviste ”verdens bedste 12-årige traver”, Tycoon Conway Hall, at den er klar til at repræsentere Danmark i det uofficielle VM, The International Trot på Yonkers Raceway i oktober.

Tycoon Conway Hall vandt sikkert på Bjerke

Alderen trykker bestemt ikke Tycoon Conway Hall (Conway Hall), trænes Flemming Jensen og som tirsdag aften legede sig til sejr foran den norske hurtigklasse på Bjerke med Tom Erik Solberg i sulkyen.

Tycoon Conway Hall førte fra start til mål og vandt i 1.11.5a/1609 m

Og nu er Tycoon Conway Hall klar til det uofficielle VM, The International Trot – det oplyser Klaus Koch, der er europæisk matchmaker for løbet.

-Tycoon Conway Hall skal i VM-løbet køres af Kasper Foget, fortæller Klaus Koch.

Men Tycoon Conway Hall bliver ikke det eneste danske islæt i VM-løbet.

Også Erik Bondo-trænede Kennedy, der ejes af Panamera Racing m. fl. er udtaget til at starte og det europæiske hold vil derudover bestå af norske Cokstile og Stoletheshow, franske Etonnant og italienske Zacon Gio.

Desuden ventes Ecurie D, der er danskregisteret, men træning i USA, også til start.