Næsten hvert år er der en 2-åring, der stikker ud i forhold til resten af årgangen – i år er det Nassir Dust, ejet og opdrættet af nu sjællandske Stutteri Dust og trænet af Paul Hagoort i Holland.
Efter en rolig start på løbskarrieren på en fjerdeplads på Victoria Park-banen i Holland, så har Nassir Dust siden gået fra sejr i til sejr og den 2-årige hingst har allerede tjent flere penge end hvad de fleste travere formår at gøre i et livslangt forløb.
452.530 kroner.
I eftermiddag kan der lægges 270.000 kroner til dette beløb, hvis Nassir Dust med Robin Bakker indfrier forventningerne og vinder Dansk Opdrætningsløb 2026.
Hidtil har Nassir Dust vist sig som en ”overhest” i forhold til sine konkurrenter – akkurat som f.eks. Menza var i det i fjor.

Opdrætningsløbet er sidste afdeling i GS75-spillet og her er Nassir Dust den mest afkrydsede hest med 73% – og dermed dagens allerstørste favorit.
Næstfavorit i Opdrætningsløbet er Sabina Gammelgård-trænede Nachos Cash med Birger Jørgensen, der er afkrydset på 10%.
Den opmærksomme læser af baneprogrammet vil have noteret, at det ikke længere er Stald Rosenvang, der ejer den lovende 2-årige vallak, men derimod Racing Partners I/S.
-Ja, jeg har solgt Nachos Cash ud i tre parter, hvor jeg selv beholder den ene, mens Claus Kolin og Niels Thomsen har de to andre, fortæller Flemming Reinholdt, Stald Rosenvang til travservice.
-Jeg har haft underskud på mit hesteregnskab de sidste tre år, så for ikke at få problemer med skattevæsnet har jeg solgt flere heste i år og altså 2/3 dele i Nachos Cash, siger Flemming Reinholdt, der også har Naughty Cash med Knud Mønster til start i Opdrætningsløbet.
Dansk Opdrætningsløbs historie går tilbage til travsportens spæde begyndelse i 1890-erne – ja, det første Opdrætningsløb blev kørt i 1896.
Det blev oprettet for at stimulere opdrættet af danske travheste og blev en del af en klassisk trio af løb, der også omfatter Dansk Trav Kriterium for 3-åringer og Dansk Trav Derby for 4-åringer.
Fra start blev Dansk Opdrætningsløb kørt over den ret specielle distance 1589 meter(!) – det kan du bl.a. læse om i Kenn Erik Bechs artikel skrevet i 2017 på travservice
Siden 2007 har distancen været 2000 meter auto.
Birger Jørgensen, der i eftermiddag kører 3 Nachos Cash, er den kusk der gennem tiderne har vundet løbet flest gange – nemlig 10 gange.
Bet25 Sport har Fastodds på Opdrætningsløbet, og tilbyder odds 1m27 på Nassir Dust – næstfavoritter er Nabucco og Ni Dieu Maitre, der begge står til 8,50 i odds. Se alle odds på dette link – klik her
