TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Triton Sisa sikker i Untersteiner-debut

af | Nyheder

Derby Consolation-vinderen Triton Sisa debuterede mandag middag for sin nye træner Peter Untersteiner på Halmstad Travet med en sikker sejr, trods et løb i dødens.

Triton Sisa (Credit Winner) var storfavorit (odds 1,58) i et løb for 4-årige heste under 250.000 SEK, og indfriede forventningerne trods et løb i dødens hele vejen.

Bonito Hornline med Joakim Løvgren var førende, men gav sig ind i opløbet, hvor Triton Sisa gik frem til sejr i 1.15.1a/2140 m. Præmie 25.000 SEK.

– Det er et dejligt bekendtskab og jeg glæder mig til at starte ham her i efteråret, sagde Untersteiner efter sejren.

– Jeg modtog en hest i fineste forfatning, men jeg vidste jo ikke helt, hvordan han var i løb. Han slappede imidlertid godt af i dødens, og med 500 meter tilbage kunne jeg se, at jeg havde krammet på den førende men jeg kunne ikke vide, hvad der måtte komme bagfra, sagde Peter Untersteiner.

Der kom ikke så mange bag fra – nærmest finske Vice President med Peter Ingves, men den blev aldrig nogen trussel for Triton Sisa.