TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tre kuske udelukket

af | Nyheder

Lørdag og søndag blev tre professionelle travkuske udelukket – og én slap!

Efter Nytår har dansk travsport tillempet sit løbsreglement efter det svenske, og derfor ser vi nu domme, som vi ellers ikke har set.

Nu diskvalificeres der ikke længere for episoder undervejs i løbet, men kun for hændelser i opløbet.

Derfor kunne Henrik Lønborg med Endless Dream køre på æresrunde efter 4. løb på Fyens Væddeløbsbane, selv om han havde ”klippet” tæerne på Cassius Crown med John Køhler i første sving.
Cassius Crown fik galop og blev diskvalificeret.

Endless Dream kunne hjemføre førstepræmien på 7.500 kroner – og Henrik Lønborg fik en bøde på 500 kroner for ”uforsigtig kørsel – snæver passage”.

Var episoden sket i 2019, hvor der blev kørt væddeløb efter det ”danske regelsæt” var Endless Dream med stor sandsynlighed blevet diskvalificeret.

Til gengæld blev Kenneth Andersen i 5. løb diskvalificeret for grov trængning i opløbet med Zillawin. Parret var nummer tre over mål, og mistede altså placeringen til 1.900 kroner.

Desuden blev Kenneth Andersen udelukket i 3 dage fra løbsdeltagelse (20.6 – 22.6) og fik en bøde på 750 kroner.

På Bornholms Brand Park blev to kuske udelukket.

Søndag kunne vi fortælle, at Niklas Korfitsen havde fået to udelukkelser på tilsammen fire uger og bøder på i alt 1.750 kroner.

Senere blev det offentliggjort, at også Max Nielsen fik en udelukkelse på Bornholm.

Den fik Max Nielsen for uregelmenteret drivning bag Symphonic Filippa, som han vandt med.
Det kostede 1.000 kroner i bøde samt en udelukkelse i 14 dage – fra den 21. juni  til og med den 4. juli.