TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tre af fire til Walner

af | Nyheder

Det var atter avlsdebutanten Walner, som med årets toårskuld har sin første årgang fremme, som dominerede i nattens Kindergarten-løb på The Meadowlands. Hans afkom vandt tre af fire divisioner. Den eneste, som kunne matche ham, var hans fader, Chapter Seven.

Der kørtes to med 20.000 $ doterede divisioner for hvert køn. Begge vinderne af divisionerne for hingste og vallakker er efter Walner, som også tog sig af den ene hoppedivision. Den anden af disse, som indledte nattens Kindergarten-program vandtes af en datter til netop Chapter Seven.

Ja, indledningsvis var der faktisk tale om total Chapter Seven-dominans, idet de tre første var døtre til Windsong’s Legacy-sønnen. Vandt gjorde Åke Svanstedt med næstfavoritten (42:10) Little Pink Lies før 13:10-favoritten Cash Infusion, som kørtes af Mark MacDonald, og 116:10-outsideren La Vie En Blanc, som havde Victor Kirby i sulkyen.

Little Pink Lies – Åke Svanstedt. Foto: Lisa Photo.

I den anden hoppedivision fik Mark MacDonald revanche, idet han kørte idet han kørte den af Ray Schnittker trænede 11:10-storfavorit Brickhouse Babe (Walner) til sejr for et anden Walner-afkom Looking Chic, som for Todd McCarthy stod i 126:10. Tredje blev kæmpeoutsideren (499:10) Mrs. Taylor (Muscle Hill), som Marcus Miller kørte.

Brickhouse Babe – Mark MacDonald. Foto: Lisa Photo.

Jimmy Takter gjorde i dette løb et af sine få indhop i sulkyen. Han kørte Lindys Farm-hesten I’ll Have A Lindy (Cantab Hall), som var løbets næstfavorit til 68:10. Det blev til en fjerdeplads.

I den første hingstedivision kom en ret stor overraskelse, idet Vincent Ginsburg kunne føre Walner-sønnen Saverio Hanover til sejr til odds 275:10. På de to næste pladser kom afkom til Chapter Seven og Walner.

Saverio Hanover – Victor Kirby. Foto: Lisa Photo.

I den anden division for drengene noterede Mark MacDonald sin anden sejr for aftenen. Det skete med Linda Toscano-trænede Ken’s Walner, som tog en ny sejr i den omfattende toårsserie. Den var næstfavorit til odds 44:10. Anden blev Marcus Melanders svenskfødte Nuncio-søn There Is No Limit, som lillebroder Mattias kørte. 24:10-favoritten Stride the Hill (Muscle Hill) var tredje for Corey Callahan.

Ken’s Walner – Mark MacDonald. Foto: Lisa Photo.

Ingen af de fire Kindergarten-divisioner vandtes på specielt opsigtsvækkende tider, idet 1:11.6a/1609 meter i to af divisionerne var de hurtigste noteringer.

Som det kan forstås, var de fleste topkuske ikke til stede på The Meadowlands i nat. De var i stedet engagerede på Hoosier Park i Indiana, hvor der kørtes en række veldoterede løb. Det vender vi tilbage til.