TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travsporten gør sig startklar

af | Nyheder

Forhåbentlig bliver det efter Påske muligt atter at arrangere travløb på de danske væddeløbsbaner, og sker det, så vil travsporten være klar.

Hvornår vil der atter blive kørt travløb i Danmark?

Det er 64.000 kroner spørgsmålet, som vi endnu mangler svar på.

Men der arbejdes på at få et svar – og en løsning a la den svenske, hvor der køres uden publikum og med ret strenge regler for, hvordan man skal begå sig på staldterrænnet i forbindelse med disse løbsdage.

Og kommer der pludselig en løsning i dette spørgsmål, så har Dansk Hestevæddeløb udarbejdet et direktiv, som en løbsdag skal afvikles efter.

-Der skal ikke herske tvivl om, at den samlede hestevæddeløbssport, ligesom alle brancher inden for sport og kultur, ønsker at komme i gang, så snart det er muligt. Der er via DTGU rettet henvendelse til Kulturministeriet, ligesom vi aktivt arbejder med vores politiske netværk, siger direktør for Dansk Hestevæddeløb, Morten Arnesen.

Kilde danskhv.dk