TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travle dage for Victor Rosleff

af | Nyheder

Den unge nordsjællænder Victor Rosleff har en spændende uge foran sig i den svenske travsport.

Victor Rosleff Foto Kanal 75

Efter sin rekordsæson i fjor med 24 sejre og indkørte 1.689.986 skr. I præmier til hesteejerne, er danskeren blevet en efterspurgt kusk og med mulighed for at forbedre det ellers så flotte resultat sidste år.

Torsdag kørte han løb på Jägersro, i dag på Kalmar og på lørdag i V75-spillet på Gävle med Frozen Queen.

På tirsdag er der igen styringer på Jägersro, og dagen efter nye opgaver på Åby.

Næste torsdag har Axel Jacobsen hyret ham til at køre Aalborg Store Pris- vinderen Bastian T.

”Victor Rosleff har udviklet sig helt forrygende. Jeg bliver hjemme og træner i stedet, fortæller Axel Jacobsen.

Dagen efter drager Victor Rosleff til Sveriges hovedstad for at køre på førstedagen i Elitloppsweekenden.

Her skal han  køre V75 vinderen Carotene for Natalie Örtlund i ungdomsløbet Guldklockan.

Victor Rosleff har efter torsdagens løb på Jägersro, hvor han blev nummer tre med Alpha K. vundet fire løb i år med indkørte 548.000 SEK.