TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travbane lukker for evigt

af | Nyheder

Nytårsaftensdag køres de sidste travløb på den tyske bane i Dinslaken.

Luftfoto af Dinslaken-banen.,

Efter 78 år er det slut med travløb på 800 meter-banen på Bärenkamp i byen Dinslaken, der ligger i den nordlige del af Ruhr-området – blot 40 kilometer fra den hollandske grænse.

Derfor var der også gennem årene været mange hollandske heste og kuske til start på Dinslaken, der især havde sin storhedstid i 70-erne og 80-erne.

Men tysk travsport har i mange år været i krise og f.eks. er der i år blot 15 løbsdage på kalenderen i Dinslaken.

Arealet, hvor banen ligger, er ejet af byen Dinslaken og tilbage i 2018 blev Travselskabets lejekontrakt opsagt til udløb ved årsskiftet 2022-2023.

Den sidste løbsdag på banen bliver lørdag den 31. december, hvor der er ni løb på programmet – i finaleløbet starter i øvrigt danske Futter!

I 2026 forventes der at stå et nyt boligkvarter klar på travbanens areal.

Når Dinslaken lukker er der følgende travbaner tilbage i Tyskland.
Berlin -Mariendorf

Berlin – Karlshost.

Hamburg – Bahrenfeld

Gelsenkirchen

Mönchengladbach

München – Daglfing

Straubing

Derudover er der nogle baner der har B og C-status, der kun kører om sommeren,