En af dansk travsports mest markante personligheder, travtræner Kaj Jensen, kan i dag fejre sin 70-års fødselsdag. Med anledning af den runde dag har Travservice taget en snak med den altid lige energiske hestemand, som er meget mere end træner og kusk. Kaj er en person, som sin alder til trods, lever i nuet, og derfor er det de færreste, som kender til hans historie, så den kommer her.

Det er meget taknemmeligt at have Kaj Jensen som interviewoffer.

Når først han får smurt stemmebåndene, kommer informationerne som ”skidt fra en spædekalv”.

Kaj først og fremmest tillykke med dagen! Du er altså født og opvokset i begyndelsen af 1950-erne. Hvor og hvordan begyndte historien om Kaj Jensen?

-Jeg er Århusdreng, og jeg gik i skole i det centrale Århus. Jeg er opvokset på landet tæt på det sydlige Århus. Der fandtes heste på næsten alle gårdene i området, men selvom jeg fik min første hest, Morten Mosbæk, allerede som 16-årig, begyndte jeg indenfor et andet erhverv, idet jeg efter endt skolegang gik i lære som træskomager (sic!).

Senere blev jeg værkfører på en tæppefabrik, hvor jeg blev nogle år.
Jeg havde taget amatørlicens og havde en god hest i O’Lady Ø.
Hun var så god, at jeg sendte hende i træning hos Mogens Larsen i Charlottenlund. Mogens blev en god ven, så da min far og jeg begyndte med Trøjborggård, fik Mogens flere heste fra os. Den mest kendte var Trøjborgtøsen, som jeg kørte ind på en fjerdeplads i Derbyet bag Tarok og Tulle Søgård, som Mogens selv kørte.

Hvornår besluttede du dig for at bytte amatørlicensen ud med en professionel?

-Det fandtes tidligt med i tankerne, og i slutningen af 1970-erne besluttede jeg mig for at slutte på tæppefabrikken og gå i lære som travjockey hos nu afdøde Bent Madsen.

-Jeg vil gerne have med, at jeg er glad for at jeg prøvede et par andre erhverv først, idet jeg synes, at det har givet mig nyttige erfaringer, som mine kollegaer, som aldrig har arbejdet med andet end heste, ikke har fået.

Hvor længe var du i trænerlære?

-Jeg behøvede ikke mere end 1½ år, inden jeg kunne gå op til trænereksamen i 1981, hvorefter jeg begyndte for mig selv.

Hvordan gik det indledningsvis?

-Ja, det gik jo godt, og snart havde jeg over 60 heste i træning fordelt på banen i Århus og gården Obstruplund, hvor Bent Madsens søn Kim nu holder til.

Heldigvis var der 40 bokse på gården, for det var svært at få plads inde på banen.

Den stald, jeg blev tildelt, så nærmest ud som en vognport, og der var kun fem bokse og et lille kammer. Men vi lykkedes alligevel med at sætte en slags rekord fra den stald, idet vi engang startede ikke mindre end 36 heste på én løbsdag derfra!

På det tidspunkt havde jeg Vagn Honum, Mads Dueholm Christensen, Finn Lassen og Gordon Dahl ansat samtidig.

Men efter nogle år valgte du at rive teltpælene op og drage nordpå til Hovhedegård?

-Det blev til ganske mange år i Århus, en 12-13 stykker, men af mange forskellige årsager kunne vi ikke rigtig få det til at løbe rundt, og gik vi sur i det. Da Hovhedegård, som jeg syntes var et helt fantastisk sted, blev til salg, slog vi til.

Men licensen forblev i Århus?

-Ja, jeg er som sagt Århusdreng og forbliver det hele livet, så jeg ville gerne beholde det bånd.

Hvad er det, som gør Hovhedegård til et så fantastisk sted?

-Stedet har alt, og da jeg kan lide at arbejde med alle sportens spændende facetter, så passer stedet mig perfekt.

Udover den traditionelle træning har vi også mulighed for at svømmetræne hestene, og så har vi jo reproduktionsdelen, avlen, som tager meget plads.

Vi har fem faste avlshingste med Great Challenger i spidsen, egen dyrlæge, og plads til op imod 140 hopper under bedækningssæsonen. Om vinteren har vi 85 følhopper på stald, og træningsdelen omfatter for øjeblikket 50 heste.

Hvilken eller hvilke sejre har været de mest betydningsfulde i karrieren?

-Det er blevet til sejre i en mængde Derbyprøver. Jeg har desværre aldrig vundet Derby, men jeg har bestemt ikke opgivet håbet om travets blå bånd. Vi har også vundet to Hoppekriterier.

Nu runder Du de 70. Hvor længe tror Du, at Du fortsætter som travtræner?

-Det bliver de ydre omstændigheder, som afgør, hvornår jeg stopper.

Jeg har jo haft nogle sygdomsudfordringer med prostatakræft og hofteproblemer, men jeg er kureret for det, og jeg føler mig frisk. Kan jeg holde kroppen i gang med fysisk træning, så fortsætter jeg.

Du føler dig altså ikke som en 70-åring?

-Nej, og det beror nok på, at jeg har været heldig at kunne arbejde med et stort antal meget yngre mennesker. De giver så meget input og inspiration, som gør det hele meget lettere!

Med disse ord slipper vi fødselaren, ønsker ham en god dag og mange gode år fremover.