Danskfødte Tor Mento kunne i eftermiddag have vundet sin fjerde sejr i træk i Sverige, men måtte tage til takke med en andenplads på Kalmar Travet.
Tor Mento (Pine Chip) der blev kørt af Jørgen Sjunnesson faldt med æren i behold.
Den sad nemlig i dødens fra start til mål.
Det var den 7-årige Falk Nalan, der førte undervejs og som lykkedes at afvise den danske årgangs-hest, der står i såvel Jydsk 4-årings Grand Prix som i Dansk Trav Derby.
Falk Nalan (Goetmals Wood) vandt med hoved og hals foran Tor Mento og begge fik noteret 1.15.6/2640 m.
Tor Mento var spillet som storfavorit til 16:10 i forsøget på at vinde sin fjerde sejr i træk.
Trods navnet stammer Tor Mento fra Stutteri Shadow- den var døbt Theis Shadow, men i forbindelse med salg blev den døbt om.