TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tophoppe slutter karrieren

af | Nyheder

En af S-årgangens allerbedste hopper, Starlet Beat har pådraget sig en gaffelbåndsskade og slutter karrieren.

Starlet Beat slutter karrieren nu

Starlet Beat slutter karrieren nu

– Jeg havde set frem til en ny god sæson for hende, men da jeg forleden trak hende ind fra folden, var det galt med en sene, fortæller hendes ejer, Bent Viborg Pedersen.

– Det kan da godt være, at hvis hun fik lov til at gå et halvt års tid, at så skaden ville være lægt, men muligheden for at den ville springe op igen ville jo være til stedet, og det vil jeg ikke byde hende.

– Starlet Beat har givet mig så mange glæde, så hun skal have det godt!

– Om jeg får hende bedækket i år eller først til næste år, er endnu ikke afklaret – nu skal jeg have en god snak med min dyrlæge i eftermiddag, og så tager vi det derfra, siger Bent Viborg Pedersen.

Starlet Beat, der satte rekord 1.13.0 i sin sæsondebut i år, tjente i alt 745.750 kroner og vandt 11 sejre i 29 starter.

Hun vandt bl.a. Jydsk 4-årings Grand Prix, Hoppesprint i Billund og var nummer tre i Hoppe Derbyet.

Starlet Beat er efter Timberland – Fantasy og opdrættet af Ole G, Nielsen.

Udover Starlet Beat har Bent Viborg den 2-årige Avenue Boulevard (Ganymede).

– Den håber jeg på at få gjort klar til Auktionsløbet i Aalborg  – den har samme moder som Orange Avenue (Love You), der har tjent over 400.000 kroner, slutter Bent Viborg Pedersen