TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

To store milliongevinster inden for 4 dage

af | Nyheder

Hos ATG har der inden for de sidste fire dage været to store milliongevinster – i søndags på 15.2 millioner og onsdag på 13,7 millioner.

I søndags var der kun en enkelt spiller, der havde fundet den rigtige kombination i GS75, og det udløste garantigevinsten på 15 millioner kroner. Med sidegevinster blev der i alt 15.3 millioner kroner til spilleren, der havde lavet en kupon til over 2.000 kroner.

Hvor stor søndags vinderkupon var, er ikke opgivet specifik – til gengæld ved vi, hvad stor onsdagens vindende system i V86-spillet var.

Det var et andelssystem – Tilsammans – der kan spilles hos ATG, og det bestod af 10 andele a 3.000 kroner – altså i alt 30.000 kroner.

Systemet var lavet på Café Brasco i Stockholm og var opbygget med to ugarderede afdelinger.

-Vi stod rent på de to største favoritter, og så havde vi marginalerne på vores side. Tre målfotos faldt ud til vores fordel, siger Dennis Olofsson fra Cafe Brasco til Kanal 75.

V86-spåillets største overraskelse Azarayah Ridge, der vandt til 75 gange pengene. Foto Kanal

-I sidste afdeling sad vi og håbede på at førerhesten, der var spillet på 5%, skulle vinde, men det skulle vise sig ikke at spille nogen rolle. Når Ôrjan Kihlström spurtede forbi og vandt med Fast Moving Cash, så var vi alligevel ene om at ramme V86- I dag stemte det hele bare, siger Dennis Olofsson

V86-spillets største overraskelse leverede Azarayah Ridge med Claes Eriksson, der vandt V86-6 til 75,14 i odds og afkrydset på 1%.

Denne sejr betød at ud af 640 systemer, var der kun 18 systemer tilbage til 7. afdeling, som Au Pair Girl med Robert Bergh vandt til 7.66 i odds og afkrydset på 14%.

Så var der kun fire systemer tilbage til sidste afdeling, men kun Cafe Brascos havde afkrydset Fast Moving Cash til odds 3,93 og afkrydset på 19%

Cafe Brasco-systemet indeholdt udover 1 række med 8 rigtige (12.724.762 kr) 41 rækker 7 med 7 rigtige (17.557 kr.) og 671 rækker med 6 rigtige (421 kr.)