Ikke mindst på grund af at Hail Mary svigtede blev der pæne gevinster i lørdagens V75-spil.
I danske kroner blev omsætningen på 119 millioner – mange ville gerne have del i den dobbelte jackpot, der var overført til lørdagens løb på Solvalla.
Puljen til 7 rigtige blev på 76 millioner danske kroner, og af de 373 systemer, der ramte 7 rigtige, var de to danske – spillet hos hhv. Derby25 og Dantoto.
Det var et stort system, der ramte hos Derby25, og gevinsten blev i runde tal cirka 340.000 kroner, mens det var et system til blot 48 kroner, der gav pote hos DanToto – gevinst 310.000 kroner.
6 rigtige gav 967 kroner og 5 rigtíge 91 kroner.