Lørdag solgte den nordjyske stutteriejer Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow to åringer til kunder, der i forvejen har haft stor glæde af stutteriets opdræt.
Det er folk fra kredsen om Derby-toeren Cool Shadow samt den lovende hoppe Dusty Shadow, der nu har sikret sig yderligere to opdræt fra Stutteri Shadow.

-Jeg har netop solgt hoppen Golddigger Shadow efter Andover Hall – No Comment samt hingsten George Shadow efter Orlando Vici – Most Wanted One til medlemmer af den samme ejerkreds som har Cool Shadow, Dusty Shadow og Fast Shadow, siger Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow.
-Det er dejligt, når folk vender tilbage for at købe vort opdræt, og jeg håber de får megen glæde af de nyindkøbte heste, siger Niels Jørgen Jensen.
De to åringer skal, som de andre Shadow-heste, som kredsen har købt, trænes af Jeppe Juel.