TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tidernes bedste prøveløb?

af | Nyheder

Lørdag kørtes der ikke mindre end 15 qualifiers på The Meadowlands. Otte af disse var forbeholdt traver, og et af disse holdt ren og skær verdensklasse.

Der var atter mange fine heste ude i prøve- og rutineløbene på USA’s største sulkysportsbane The Meadowlands. Der indledtes med et løb for ældre travere, som den Tony Alagna-trænede Ahundreddollarbill (4-årig vallak efter Chapter Seven) ”vandt” for Todd McCarthy i fine 1:10.2a.

De næste seks travløb var alle forbeholdt 3-årige heste, af hvilke tre gik til heste trænede af Nancy Takter og to til Andy Miller med heste fra den egne stald.

I det sidste treårsløb for hopper så vi årgangens store toårsstjerne, den af Nifty Norman trænede Venerable (Walner), som David Miller kørte forsigtigt med til en fjerdeplads efter en hastig afslutning. Tony Alagna-trænede Valentina Blu () var først i mål for Andrew McCarthy i 1:11.5a. Venerable tjente som 2-åring 1:039.966 $ og vandt ni sejre i sine 11 starter.

Den altoverskyggende begivenhed ved lørdagens qualifiers var dog løbet for ældre hopper. Fem heste startede: Bella Bellini (4 år efter Bar Hopping), Atlanta (7, Chapter Seven), When Dovescry (6, Muscle Hill), Anoka Hanover (4, Donato Hanover) og Weslyn Quest (6, Manovmanymissions). Altså næsten bedre end en Breeders Crown-finale.

Brett Pelling-trænede When Dovescry var som sædvanlig hurtig fra start for David Miller, og holdt sin favoritposition i spidsen til midt opløbet. Yannick Gingras tog det forsigtigt med Ron Burkes Atlanta, som lå næst sidst i sidste sving, men derefter gik det forrygende stærkt, og Hambletonianvinderen travede de sidste 400 meter efter mageløse 1:04.6! Distancetiden blev dog beskedne 1:12.2a. Nifty Norman-trænede Bella Bellini (Dexter Dunn) viste allerede nu strålende form.

Atlanta var flyvende i sit prøveløb (arkivfoto).

I nat kørtes der 15 løb på The Big M, alle forbeholdt pasgængere. To af løbene var såkaldte non wagering events, altså løb uden totalisatorspil. De to løb var finaler i fireårsserien New Jersey Breeders Maturity doterede med 30.000 $. I løbet for hingste og vallakker deltog der blot én (1) hest. Det var vallakken Fika Time (kommer fra det svenske ord for kaffepause), som ”tordnede” banen rundt efter 1:12.9a for sin træner Chase Vandervoort. Fika Time var ligeledes alene startende i sit ”udtagningsløb” for en uge siden.

I hoppeafdelingen, hvor der var tre deltagere, gik det anderledes hurtigt, idet Mikala måtte ned på 1:08.2a for at få sine 15.000 $ for George Brennan.

Unge Joe Bongiorno, som har haft lidt sejrstørke på det sidste, vandt de tre første løb og totalt fire i weekenden, og han konsoliderede dermed sin andenplads på Meadowlands’ kuskeliste, idet han nu har 42 sejre.

Den førende Yannick Gingras vandt to løb i weekenden og har nu 66 sejre på sin overlegne førsteplads. Tredjepladsens Todd McCarthy fik et relativt dårligt udbytte af de to løbsdage, idet han blot vandt en enkel sejr, så weekendens topscorer Dexter Dunn, som var i vindercirklen fem gange kom op på 35 sejre på fjerdepladsen, kun en efter McCarthy.

Der begynder at bliver langt ned til den i weekenden sejrsløse Cory Callahan, som ligger på femtepladsen med 26 sejre. Sejrsvante Tim Tetrick er ikke kommet længere end til ottendepladsen med 17 sejre.