TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

The Meadowlands mod bedre tider

af | Nyheder

Torsdag underskrev Phil Murphy, der er guvernør i New Jersey, en lov, der de næste fem år vil tilføre hestevæddeløbssporten i staten i alt 100 millioner dollars, og det betyder bl.a. en meget bedre fremtid for The Meadowlands-banen.

The Meadowlands

Med den nye lov vil hestevæddeløbssporten i New Jersey nu kunne tage kampen op mod banerne i nabostaterne, der alle lukrere på store indtægter fra casino-spil.

The Meadowlands har været i hård konkurrence med bl.a. Yonkers Raceway i New York og Pocono Downs i Pennsylvania, men med den nye lov, der hvert år vil tilføre The Meadowlands 6 millioner dollars i til løbspræmier, vil man nu blive en ligeværdig konkurrent i kampen om at få de bedste heste til start.

Ja, måske vil man endda kunne udkonkurrere de nævnte baner på dette område.

Udover de 6 millioner dollars vil præmierne på The Meadowlands også få et hak yderligere opad med 1 million dollars, der kommer fra sportsbetting, der blev indført i New Jersey sidste år.

Den nye lov, som Phil Murphy underskrev torsdag, er en hjælp til selvhjælp til at sparke den hensygnende væddeløbsindustri i New Jersey i gang igen, og der er opstillet flere parameter som trav- og galopsporten i de kommende år skal opfylde.