Targaryan med Flemming Jensen vandt i verdensrekordtid
Den 4-årige hoppe, Targaryan med Flemming Jensen satte verdensrekord, da den onsdag aften sejrede i et Auktionsløb på Åby.

Sejren var ikke uheldig – førende Jobspost med Björn Goop – en hingst efter Readly Express var på vej mod sejren, men galoperede som førstehest over mål.
Og så gik sejren til Miles Ahead Trottings Targaryan (Varenne) med Flemming Jensen, der var tættest over mål.
Targaryan, der er opdrættet af Panamera Racing, sejrede i 1.13.9/2660 m volte, og det er ny verdensrekord på distancen.
Den gamle rekord var fra 2017 og løb på 1.14.6 – sat på Hagmyren af Eva I H (Ready Cash).
Targaryan, der er svenskregistreret, har nu tjent 405.869 SEK efter at have fået 150.00 SEK som præmie.
Hun tilhører en søskendeflok, der bl.a. omfatter millionærerne, Red Rose America, Laurel America samt Even Steven.
Flemming Jensen startede yderligere to heste på Åby Travet og blev nummer to med High Five og nummer tre med Emoji.

Steen Juul var også på Åby og vandt med Vamos Flax (Infinitif) sikkert i 1.16.2a/2140 m – præmie 50.000 SEK.
Det var anden sejr i lige så mange starter i livet for Vamos Flax, der ejes af opdrætteren Nils Moreau.
Derimod sluttede Steen Juul uplaceret med Søren Kolbergs 2-åring He Dares the Devil i 1.15.9a/22140 m i et auktionsløb for 2-åringer – her var Gordon Dahls Our Brodde med Thomas Uhrberg også uplaceret i 1.15.5.
Løbet vandtes af Captiva (Walner) med Per Nordström i 1.14.6a/2140 m – præmie 250.000 SEK.