Mangeårig hestesportsskribent, John Hansen mener, at præmiebudgettet i Danmark bør fordeles anderledes.
I “gamle dage” var der et skarpt hierarki i dansk travsport omkring løbsdage, løbspræmier mv.

Charlottenlund tog først, så kom Århus osv.
Det er ufatteligt, at man i dansk travsport ikke har været i stand til at tillempe sig de nye tider med spil fra kiosker, telefoner osv.
Min pointe er, at der bl.a. på løbspræmierne IKKE bør være stor forskel på, om hesten starter i Billund eller på NFT osv.
Med en dynamisk ledelse ville man ryste posen og sørge for mere “udligning” af præmierne, fordi de gamle præmisser for længst har overlevet sig selv.
Bortset fra større løbsdage, som alle baner heldigvis har nogle af, kunne man uden problemer tillempe mere jævnbyrdige beløb til hesteejerne, uanset det drejer sig om Odense, NFT, Skive osv.
Jeg har i over 50 Ã¥r skrevet om dansk travsport, og det undrer mig, at man stadig regerer sporten efter “gammel vane”.
Træk vattet, hiv i ørehætten og kom ud over stepperne med noget “retfærdighed”.
Vi er på vej mod 2020, og det vil klæde ledelsen i dansk travsport, hvis man fik øjnene helt op for, at der IKKE på ret mange punkter er grund til at favorisere nogen på almindelige løbsdage.
Med travhilsen
John “LUFFE” Hansen
Folketidende