TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Sandbane på Lunden

af | 11. mar 2019 | Nyheder

Fra hesteejeren Per Bruhn har vi modtaget følgende indlæg vedr. den aktuelle sag om en anlæggelse af en sandbane på Lunden.

Med bestyrtelse læser jeg, at tre medlemmer af bestyrelsen ønsker at gennemtrumfe anlæggelsen af en sandbane til en udgift på op mod 300.000 kroner.

Jeg går ud fra, at dette vanvittige projekt er et ønske fra Mogensen og Sthelis, der jo er tilknyttet samme træningsstald.

Efter de givne oplysninger om hvem der ikke ønsker at benytte sandbanen, må det lægges til grund at benyttelsen vil blive minimal.

Det store flertal af trænerne har jo adgang til sandbane på egen gård – eller på Skovbo.

Endnu værre end det store pengespild er Michael Juuls opsigelse – han er et meget stor aktiv for Lunden.

Stor ros til Michael Juul og Anders Hendriksen for at stå fast på det eneste fornuftige svar på projektet, nemlig NEJ.

Hvordan løses problemet:

1. Projektet udskydes til generalforsamlingen, hvor det behandles som et særligt punkt.

2. Michael Juul opfordres til at stille sin opsigelse i bero til generalforsamlingen har truffet bestemmelse om projektet.

Per Bruhn.