Hesteejeren Morten Thanning Vendelø har tidligere markeret sig i debatten omkring fremtil for Charlottenlund Travbane, og har skrevet et indlæg om sit syn på fremtiden for den gamle travbane.

Afklaringen af DTS’ fremtid er kun lige begyndt!

Det er vist gået op for alle travsportsinteresserede danskere, at fronterne er trukket skarpt op inden mandagens generalforsamling i Det Danske Travselskab.

Anledningen er, at to fraktioner i DTS har stillet hver deres markante og uforenlige beslutningsforslag vedrørende selskabets fremtid.

De to fraktioner har i ugens løb skruet op for argumenterne, og det i en sådan grad, at DTGU, DTC, DG og DH onsdag aften følte sig kaldet til at korrigere nogle af de oplysninger om DTS’ fremtidige økonomi, som Anders Lou Hendriksen, Rene Ravn og Pål M. Tung gav et par dage før.

Jeg anfægter ikke, at DTS står overfor en række store og presserende udfordringer, som skitseret af de tre ovennævnte bestyrelsesmedlemmer i deres indlæg her på Travservice d. 3. august, men jeg tvivler på, at de to beslutningsforslag tilbyder gode løsninger på udfordringerne.

Forslaget om at DTS skal blive på og udvikle Lunden giver gode muligheder for at kapitalisere på banens historie ved at omsætte den i nye fortællinger, noget som mange, der beskæftiger sig med markedsføring, vil hævde er af stor værdi.

Læg dertil, at banen er placeret i en af de kommuner i Danmark, hvor der bor flest velhavere, af hvilke det bør være muligt at tiltrække en vis del som både tilskuere og hesteejere.

 Forslaget er på den anden side relativt luftigt og underudviklet, bl.a. er det uklart, hvordan udviklingen skal finansieres, og om afkastet kan blive stort nok.

Forslaget om at sælge Lunden er meget konkret, men også ret ensporet.

Formuleret kort lyder forslaget: I løbet af de næste 15 år sælger vi Lunden, scorer kassen, og flytter banen til et andet sted i Storkøbenhavn.

Men forslaget indeholder ikke noget bud på, hvordan travsporten i regi af DTS skal udvikles i de kommende år, og dermed er det ret visionsløst.

Der er også væsentlige usikkerheder forbundet med forslaget. For eksempel vides det ikke om der findes kommuner i det Storkøbenhavnske område, som er interesserede i at lægge jord til en travbane, og vi har ingen indsigt i, hvilket omkostninger der er forbundet med at gennemføre forslaget. Endelig taler det ikke til forslagets fordel, at forslagsstillerne tilsyneladende forsøger at presse en hurtig beslutning igennem, ikke vil lade medlemmerne gennemlæse og overveje indholdet af det prospekt som de har fået udarbejdet, og har afgivet forkerte oplysninger om den fremtidige økonomi i DTS.

En stor svaghed ved begge forslag er, at de ikke forsøger at håndtere det faktum, at DTS’ økonomiske udfordringer er et afledt problem, som er opstået fordi DTS i de forløbne 20 år har tabt et stort publikum af travsportsinteresserede.

Tabet af publikum har haft væsentlige negative konsekvenser i form af færre spillere, færre potentielle hesteejere, dårligere økonomi for trænerne, mindre interesse fra mulige sponsorer, næsten ingen omtale af travsporten i dagspressen og på TV, mindre opmærksomhed og interesse fra politiske beslutningstagere, mv.

Et par sandsynlige forklaringer på publikumstabet er, at de generationer for hvem det var interessant at besøge travbaner ofte, langsomt er i gang med at uddø.

Samtidig har Lunden, og travsporten generelt set, i mange år har forsømt at markedsføre sig selv systematisk til den danske befolkning, og man har således ikke gjort noget for at tiltrække og kultivere et nyt publikum af travsportsinteresserede.

Endelig er en god del af travsportens aktiviteter flyttet ud på landet, da mange trænere har etableret træningscentre udenfor byerne, mens befolkningen generelt set flyttet ind til byerne. Denne udvikling har fjernet sportens udøvere fra dens publikum.

Tabet af det store travpublikum betyder, at der ikke står horder af danskere klar til at indtage tilskuerpladserne, hverken i Lunden eller på en nybygget travsportsarena. I dagens Danmark findes det publikum simpelthen ikke. Derfor er det et fatamorgana, når Jeppe Juel, Preben Poulsen, o.a. hævder, at tilskuerne vil komme tilbage, hvis der etableres en ny travsportsarena et eller andet sted i det Storkøbenhavnske område.

Publikumstabet er et faktum, der betyder, at vi i DTS aktivt må forholde os til spørgsmål, som: Hvilket publikum skal DTS skabe værdi for, og hvordan skal værdiskabelsen finde sted? Hvem vil DTS gerne have som kunder, og hvordan får selskabet fat i dem?

Hvorfor har DTS problemer med at tiltrække publikum til sine løbsdage, mens dette ikke synes at være tilfældet for Klampenborg Galopbane?

Hvis vi ikke kan finde svar på disse spørgsmål, og dermed kan begynde at arbejde på at vende udviklingen, eller vi ikke tror det er muligt at vende udviklingen, så er det meningsløst at diskutere om banen skal ligge i Charlottenlund, Roskilde, eller et andet sted. I stedet bør vi stille det kætteriske spørgsmål: Hvorfor skal DTS overhovedet eje en væddeløbsbane, i stedet for at leje sig ind på Jägersro efter behov?

Jeg påpegede tidligere, at de to beslutningsforslag vedrørende selskabets fremtid er uforenlige. Derfor vil en vedtagelse af det ene forslag på bekostning af det andet, med stor sandsynlighed resultere i splittelse og bitterhed blandt medlemmerne af DTS. Hvis der er noget, vi ikke har behov for i DTS, så er det splittelse og bitterhed.

Vi er så få medlemmer i selskabet, at det vil få meget negative konsekvenser for DTS, hvis generalforsamlingen imod et stort mindretals ønske vedtager, f.eks. et salg af Lunden.

Det vil nemlig ske efter et forløb, hvor medlemmerne er blevet taget på sengen, ikke har haft adgang til detaljerede beslutningsoplæg inden generalforsamlingen, og hvor der er usikkerhed om korrektheden af de få oplysninger som medlemmer har haft adgang til.

Dette er faktorer, der alle er kendte for at skabe grobund for mistillid mellem beslutningstagere, i dette tilfælde medlemmerne af DTS.

Hvis risikoen for splittelse og bitterhed i DTS skal minimeres, er det vigtigt, at de to fraktioner af forslagsstillere erkender, at beslutningsforløbet indtil videre har været dårligt organiseret, og som en konsekvens heraf trækker deres forslag, enten inden eller på mandagens generalforsamling. Alternativt bør generalforsamling afvise begge forslag.

Bestyrelsen bør derefter organisere en afklaringsproces, der giver medlemmerne mulighed for at debattere, videreudvikle, og måske kombinere de to beslutningsforslag vedrørende DTS’ fremtid, samt afsøge og udvikle alternativer til disse. I forbindelse med store beslutninger er der nemlig behov for, at beslutningstagerne udforsker, udvikler og afklarer deres præferencer. Et væsentligt formål med en afklaringsproces bør derfor være at give medlemmerne mulighed for at gøre netop dette i relation til selskabets fremtid.

Der kan afsættes 6 måneder til afklaringsprocessen, som skal afsluttes én måned inden næste ordinære generalforsamling.

For medlemmerne bør hovedaktiviteten i processen være tre medlemsmøder.

På disse møder bør der arbejdes systematisk med identifikation af mulige fremtidige forretningsmodeller for DTS.

Det skal med andre ord afklares, hvem DTS kan skabe værdi for, og hvordan værdiskabelsen kan ske.

Det skal diskuteres, hvordan de mange forskellige aktiviteter, der findes sted i regi af DTS og på banen kan bidrage til at forøge den generelle interesse for travsporten.

 Det kan f.eks. ske ved at arbejdet med spørgsmål som: Hvordan sørger vi for at endnu flere børn og unge møder travsporten og fatter interesse for den?

De allerede stillede beslutningsforslag bør debatteres og videreudvikles, og det skal være muligt at afsøge og udvikle alternativer til disse.

Lad mig give et eksempel på, hvad det sidste kan handle om. Det tales og skrives ofte om, at de gamle tribuner forfalder, fordi de er dyre at vedligeholde, men at DTS ikke kan rive dem ned, fordi de er bevaringsværdige.

Alligevel er der vist ingen, som har afsøgt mulighederne for et samarbejde med en fond som f.eks. Real Dania, der har til formål, at erhverve og opføre fast ejendom m.h.p. at bevare bygningsarven, og som ejer halvdelen af Royal Arena.

Jeg mener, at vi i DTS er forpligtiget til at organisere et ordentlig beslutningsforløb inden vi træffer det formodentligt væsentligste beslutning, siden etableringen af Lunden i 1891.

Vi har den nødvendige tid hertil.

Især fordi den værdi som arealet i Charlottenlund repræsenterer, ikke løber nogen steder.

Med venlig hilsen

Morten Thanning Vendelø